Det første "Tøser i terræn" stævne afviklet i Præstevang i flot forårsvejr

Tøser i terræn, arrangementet for kvinder organiseret af kvinder fra forskellige nordsjællandske klubber, løb for første gang af stabelen i det skønneste forårsvejr.

Over 70 kvinder fra 4-64 år havde en fin tur i den nyudsprungne bøgeskov på baner af forskellig sværhedsgrad og længde.

Der var arrangeret instruktion i smågrupper før starten, hvor der blev talt signaturer, vejvalgsmuligheder, opfang, trafiklysmetode, kompasretning, definitioner og meget mere.

Efter målgang fik alle fortilmeldte en fin minitaske syet af et o-kort, og deruover var der mange lodtrækningspræmier til de heldige.

Som en del af arrangementets fokus på det sociale nød kvinderne et glas kold saft og noget frisk frugt bænket om bordene i eftersnakområdet, og fik en hyggelig samtale med arrangørerne om vejvalg og flere muligheder for orientering såsom Familieorientering og træningsløb i klubberne.

Som yderligere inspiration til flere o-løb tog mange pjecen "Værd at vide som deltager i Orientering" med sig hjem.

Overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse (brystkræft), og derfor havde Hillerød lokalafdeling en lille stand i "caféen". Deltagerne kunne således over en kop kaffe og et stykke hjemmebagt kage også blive orienteret om sund kost og arbejdet i Kræftens Bekæmpelse.

Vi blev spurgt om, hvornår næste års Tøser i terræn afholdes, så det kan vel siges at være et godt skudsmål for arrangementet.

Lisa, Ellis, Liselotte, Lena, Bodil og Anette

http://www.toeser-i-terraen.dk/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt