Skip to main content

MTBO World Cup Ungarn optakt

| Administrator | Nyheder 2011

De kommende dage afholdes de første 3 afdelinger af MTBO World Cup 2011 i Tapolca, Ungarn, med sprint fredag, mellemdistance lørdag og lang med samlet start søndag.

Det danske hold skal forsøge at fortsætte stimen af gode resultater fra 2010. Forventningerne er især store til sidste års samlede World Cup vinder Erik Skovgaard Knudsen, Faaborg OK, og verdensmester Rikke Kornvig, OK Pan Århus.

De 2 har netop i sidste uge vist forrygende form ved at dominere den internationale træningslejr MTBO Camp i Skive, hvor 150 af verdens bedste MTBO ryttere var samlet til sæson kick off. Erik formåede at vinde samtlige løb og Rikke tog komfortable sejre på stribe over de vante rivaler.

Fredag kl. 12.00 køres sprint i Tapolcas vestlige del, et nedlagt militær urban/park område med hele 31 poster på 6,3 km for herrerne og 28 poster på 5,3 km for damerne.

World Cuppen er en god test af det terræn som næste år skal bruges til VM i august. Lige nu er der dog mestfokus på VM i Italien i år, så holdet fortsætter til træningslejr i Vicenza efter world cuppen er slut søndag.

Det danske hold ser således ud.
Herrer:
Andreas Bergmann, Allerød OK
Andreas Proschowsky, Allerød OK
Bjarke Refslund, OK Pan Århus
Erik Skovgaard Knudsen, Faaborg OK
Johan Holkmann Jacobsen, OK Øst Birkerød (sprint)
Michael Sommer, OK Øst Birkerød (mellem og lang)
Rasmus Søgaard, Horsens OK

Damer:
Malene Telyakevych, Farum OK
Pernille Brunstedt Jacobsen, OK Øst Birkerød
Rikke Kornvig, OK Pan Århus

Holdleder: Troels Bent Hansen

Sprinten kan følges live på nedenstående link fra kl. 12.00 og vinderne forventes i mål kl. 14.40 for damerne og 15.00 for herrerne.

http://www.mtbo.hu/series.php/frontpage/index/even