Skip to main content

Næsten 1500 til Påskeløb

| Administrator | Nyheder 2011

Der er stadig plads til flere inden tilmeldingen lukker den 3. april.

Stævnelederne, Pia og Keld Gade, fortæller om dette års påskeløb:

"Banelæggerne har anstrengt sig til det yderste for at lave nogle rigtig gode baner, og deltagerne vil komme til at opleve tre aldeles forskellige terræner.
Første etape i den gamle egeskov ved Hald. Anden etape i bakkerne og på heden ved Dollerup, og endelig tredie etape med jagtstart i afvekslende skov og hede ved Ulbjerg.
Der er lagt op til spændende konkurrencer med en afslutning i Ulbjerg, hvor selv stævnepladsen er langt ind i skoven i en gammel lærketræsbevoksning. Der bliver en rigtig god atmosfære.
Se billeder fra skoven på hjemmesiden.

Til børnene vil der være en snitzlet bane hver dag med et nyt tema.
Etape 1: Skole-orientering
Etape 2: Park-orientering
Etape 3: Skov-orientering
Desuden er der mulighed for at prøve kræfter med at klippe mange poster i hurtig rækkefølge på en lukket bane. Hvem får den bedste tid hver dag?"

http://www.viborgok.dk/pl2011/index.php?option=com_content&view=article&id=2&Itemid=6&lang=da