Skip to main content

Signe Søes og Ida Bobach i storform ved Spring Cup

| Administrator | Nyheder 2011

Og verdensmester Olav Lundanes triumferede i herreklassen

Spring Cup blev i dag afviklet i Hvalsø skovene på forhånd var der spænding om, hvordan konkurrencen mellem Danmarks to bedste dameseniorer, Signe Søes og Maja Alm ville forløbe. Begge viste god form og leverede en fokuseret indsats, der endte med, at Signes vindertid var 1,23 minut hurtigere end Maja, der således besatte andenpladsen foran Annika Rihma fra Farum Tisvilde OK og flere stærke navne fra norske og svenske klubber. Specielt for Signe Søes var det en glædelig besked om, at skadesproblemerne fra 2010 ser ud til at være et overstået kapitel. Med sejren har Signe samtidig sat sig på førstepladsen i Trimtex Cup, da Spring Cup var første ranglisteløb.

I Herreklassen var det de internationale topnavne, der dominerede. Den norske verdensmester, Olav Lundanes, Haldens SK, viste storform med fantastiske 72,17 minutter på de 14,8 km med 410 meter stigning. Franske Francois Gonon i IFK Göteborg-dragten tog andenpladsen foran den opkommende svenske stjerne, Johan Runesson. Det var glædeligt, at de danske herreløbere viste god form på den krævende bane. Bedste danske løber var veteranen Claus Bloch på 5. pladsen, mens Søren Bobach på 6. pladsen viste at han også kan gøre sig gældende på de lange distancer. Med resultatet sætter Claus Bloch sig på førstepladsen i Trimtex Cup.

I juniorernes Combineering Cup var Marius Thrane Ødum bedst, mens Andreas Boesen besatte andenpladsen foran unge Thor Nørskov. Herrejunior blev dog totalt vundet af den norkse juniorlandsholdsløber, Eskil Kinneberg fra Raumar Orientering i Norge.

I damejunior viste den tredobbelte juniorverdensmester fra 2010, Ida Bobach fantastisk form og var mere end 8 minutter hurtigere end Ita Klingeberg, der forsvarede Faaborg Oks farver, da storesøster Emma endnu ikke er så klar fra sin skadesperiode, at hun stillede op i dag.

Lørdagens konkurrence blev afholdt i strålende sol, hvor de knap tusinde deltagere så skoven fra sin absolut bedste side.

Resultater

H 21 E
1.\tOlav Lundanes, Haldens SK, 1.12:17
2.\tFrancois Gonon, IFK Göteborg 1.14:27
3.\tJohan Runesson, Göteborg-Majorna, 1.15:24
4.\t Gernot Kerschbaumer, OK Pan Kristianstad, 1.15,54
5.\tClaus Hallindal Bloch, OK Pan Århus/OK Pan Kristianstad, 1.16,08
6.\tSøren Bobach, Silkeborg OK/Haldens SK, 1.17,11

D 21 E
1.\tSigne Søes, IFK Lidingö / OK Pan Århus, 56,50
2.\tMaja Alm, OK HTF Haderslev/Ulricehamns OK, 58,13
3.\tAnnika Rihma, Farum Tisvilde OK, 59,07

Herre junior
1.\tEskil Kinneberg, Raumar Orientering, 50,13
2.\tMarius Thrane Ødum, OK Øst Birkerød / IFK Göteborg 52,15
3.\tChristian Tingström Göteborg Majorna, 53,38
4.\tAndreas Boesen, OK Roskilde/OK Pan Kristianstad, 53,55
5.\tThor Nørskov, IFK Göteborg/OK Øst, Birkerød, 55,26

Dame Junior
1.\tIda Bobach, Silkeborg OK/Ulricehamns OK, 45,13
2.\tIta Klingeberg, Faaborg OK, 53,36
3.\tSusan Loesch, USV Jena, 54,01
4.\tNicoline F. Klysner, FIF Hillerød Orientering, 54,23
5.\tCecilie F. Klysner, FIF Hillerød Orientering, 56,46

Flere resultater på Spring Cups hjemmeside. Spring Cup slutter søndag med stafet.

http://www.springcup.dk/springcup/