Forbundet har indgået en aftale med COWI frem til udgangen af 2013

Orienteringskortet er omdrejningspunktet for vores idræt - og det er derfor med stor glæde, at forbundet har indgået endnu en tre-årig aftale med COWI.

Rasmus Ødum, Koncerndirektør COWI Danmark siger: "Vi har sat stor pris på samarbejdet med DOF gennem de sidste tre år - et ligeværdigt samarbejde til gavn for begge parter. COWI får en fornem eksponering dels af COWIs brand generelt og dels af vores kort og højdemodeller som grundlag for kortproduktion - og vi oplever, at DOF har taget et kvantespring i kortproduktion og kortkvalitet og dermed fået en bedre idrætsplads. Orientering er samtidig en idrætsgren hvis særkende og værdier harmonerer godt med COWIs værdisæt og vi ser orienteringsmiljøet som en spændende arena for rekruttering af medarbejdere. DOFs fokus på talentudvikling og ambitionen om stærke internationale resultater er i tråd med COWIs målsætninger som virksomhed. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde i de kommende år".


Formand for kortudvalget John Holm og kortsupervisor Flemming Nørgaard fremhæver følgende om aftalen:
"Vi har været utrolig glade for samarbejdet og de muligheder vi har opnået med aftalen. Vi har de tre år aftalen har løbet oplevet en fornyet enthusiasme og glæde blandt korttegnerne, hvor de meget præcise georeferede orthofoto og laserkurver har givet helt nye muligheder for at fremstille et korrekt kurvebillede og præcis stedsbestemmelse ved hjælp af GPS i rekognosceringsarbejdet.
Vi ser med stor glæde frem til endnu 3 år med et godt samarbejde med COWI og adgang til et supergodt grundmateriale for fremstilling af orienteringskortene til glæde for os alle."

Ønsker man at betille matrialet, så kan man henvende sig til kortsupervisor Flemming Nørgaard. Se info via linket herunder.

http://kort.do-f.dk/log/subpages/Bestilling%20af%20DDG.doc

http://www.cowi.dk

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF