Seniorlandsholdet rejser d. 1-7/4 til Sverige på træningslejr mod EM. Landsholdet gennemfører i den forbindelse et stort antal o-tekniske træninger, og har brug for hjælp til postindsamling. En af hjælperne er desværre blevet skadet, og derfor mangler vi nu en frisk m/k der er klar på at samle poster ind ca. 2 gange om dagen.
Der er afrejse umiddelbart efter DM-Ultralang i Jægerspris og forventet hjemkomst lørdag aften d. 7/4.

Hvis dette er noget for dig, og du har mod på en sjov, spændende, men også hård uge, kan Landstræner Lars Lindstrøm kontaktes på email Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Når Det Internationale Orienterings Forbund (IOF) til sommer skal vælge ny President, vil DOF’s formand Helge Søgaard være én af kandidaterne.

DOF’s hovedbestyrelse har tidligere valgt at nominere Helge Søgaard til en plads i IOF’s council, og Helge har nu valgt at stille op som kandidat til posten som President, som svenske Åke Jacobson forlader efter 8 år på posten.

Helge begrunder selv sit kandidatur med ”IOF er en omfattende organisation, der består af over 70 medlemslande over hele verden. Det er derfor en spændende udfordring både at samordne og skabe en fælles reference, samtidigt med at der er et stort uudnyttet udviklingspotentiale i international orientering. IOF forekommer lidt fastlåst i traditioner og regelsæt, og jeg vil gerne være med til at bringe både Council og IOF som helhed tættere på virkeligheden ude på stævnepladserne. Samtidigt bør der sættes yderligere fokus på regional udvikling af orientering, som rummer store muligheder for en stærk udbredelse af vores idræt”.

Helge blev i 2008 valgt som formand for de europæiske forbund, hvor han sammen med Erik Nielsen som secretary general, har ydet en stor indsats for udviklingen af orientering, håndteringen af alle europamesterskaber og en høj grad af åbenhed og transparens i det internationale arbejde. ”Jeg har gennem mit internationale arbejde indtil nu fået en god indsigt i forholdene, og nu er chancen der for at blive valgt. Så kryds gerne fingre for mit kandidatur”, slutter en optimistisk Helge.

Såfremt Helge vælges, vil han blive den første danske President for IOF, der blev dannet for 51 år siden på et møde i København, og det første danske medlem af IOF’s council siden Flemming Nørgaard trådte ud i 1998.

Klubberne har landet over taget godt i mod projektet

Ultimo marts 2012 er 25 Find vej i skolen projekter godkendt. En del af disse projekter indvies i forbindelse med Find vej i Danmark dagen lørdag d. 28. april 2012.

Der er i dag udsendt et nyhedsbrev til klubberne med status og nyheder fra Find vej i skolen projektet. Bl.a. kan nævnes aftale om indkøb af kompas-klassesæt hos Møller Sport med rabat, OCAD-skabeloner til korttegning i forbindelse med Find vej i skolen, og ikke mindst en aftale med Aktiv Rundt i Danmark om samarbejde omkring udarbejdelse af lærerinspirations- og undervisningsmateriale i forbindelse med projektet.

Aktiv Rundt i Danmark (UC Syd og Arla) har en stor viden indenfor pædagogik og sundhed, som vil styrke Find vej i skolen projektet ikke mindst tværfagligt. Samarbejdet med Aktiv Rundt i Danmark skal ses som en naturlig forlængelse af de seneste års samarbejde indenfor skole-orientering i form af Naturløbene, som i 2011 havde knapt 7.500 skoleelever som deltagere landet over.

Naturvejleder Anne Marie Kamilles (Find vej PLUS) vil i samarbejde med UC Syd stå for udarbejdelsen af inspirations og undervisningsmaterialet, som løbende vil blive gjort tilgængeligt de kommende år.

http://buu.do-f.dk/log/subpages/Find_vej_i_skolen_marts2012.pdf

gav seniorerne kamp til stregen i Danish Spring

Selvom Ida Bobach netop er rykket op og dominerer dameseniorklassen og Emma Klingenberg, Faaborg OK, først kommer hjem fra Norge midt i april, var de danske damejuniorer alligevel med helt fremme, da de løb samme bane som seniorerne på den samlede start på mellemdistance ved Danish Spring lørdag. Som det fremgår af anden nyhed, var Ita Klingenberg, Faaborg OK, med helt fremme blandt seniorerne og endte som bedste junior. Men blot 23 sekunder efter Ita sluttede Stine Bagger Hagner, Silkeborg OK, på en flot 6. plads i konkurrencen med seniorerne. Unge Miri Thrane Ødum, OK Øst Birkerød, tog 8. pladsen blot 6 sekunder efter Stine. Ita, Stine og Miri var selvsagt også de tre bedste i første afdeling af juniorranglisten Løberen Leauge. Pigerne fra det norske juniorlandshold måtte se sig henvist til sekundære placeringer efter de danske piger.

I herrejunior viste de norske landsholdsløbere dog ingen svaghed, da de erobrede de tre første pladser. I fravær af banelægger Marius Thrane Ødum var klubkammeraten Thor Nørskov, OK Øst Birkerød, bedste danske herrejunior. Mikkel Sørensen, OK Melfar og Simon Thrane Hansen, Søllerød OK, kom i mål hhv. få sekunder og ca. et minut efter Thor. Imidlertid Simon diskvalificeret, hvorfor tredje pladsen i Løberen League gik til Magnus Dewett, OK Snab. Herrejuniorresultaterne i Løberen League kan dog være påvirket af, at der i den intense konkurrence opstod tendenser til kødannelser ved enkelte poster i skoven.

Den opdaterede ranglistestilling findes her

Resultater fra Danish Spring findes via linket nedenfor.

http://www.danishspring.dk/da/

På intens mellemdistance ved Danish Spring

Helt som forventet blev fællesstarten, der indledte Danish Spring 2012, en intens affære. Deltagerne blev samlet på stævnepladsen i Store Dyrehaves sydlige udkant og joggede derefter de ca. 900 meter til den nordøstligste del af Tokkekøb Hegn, hvorfra banelæggerne Marius Thrane Ødum og Michael Sørensen havde placeret to gaflede sløjfer. Derefter var der en tvungen passage på 750 meter retur til stævnepladsen, hvorefter deltagerne blev sendt ud til en række drilske og tæt placerede poster i et område med tæt bevoksning. En klassisk temposkifte-afslutning.

I damesenior lagde svenske Annika Gustafsson, IFK Lidingö bedst ud, men på den lange overgang efter sløjferne lå Ida Bobach, Silkeborg OK lige bag favoritten Lina Strand fra Göteborg Majorna. I krattet var Ida bedst. På billedet har hun netop spiddet den svære næstsidste post og tager sig tid til at finde det bedste vejvalg til sidste post før hun løber i mål som sikker vinder. Præcis hvad Tue Lassen ikke fik gjort, men mere herom nedenfor. Ca. 20 sekunder efter Ida havde passeret, dukkede Lina Strand ud af krattet ca. 20 meter øst for posten, men hun så den ikke og drejede til den forkerte side og kom først til posten to minutter og 8 placeringer senere. For i mellemtiden kom bl.a. den tidligere landsholdsstjerne Anne Konring Larsen, FIF Hillerød, til posten. Efter fødslen af to børn viser Anne atter sin store styrke i Nordsjællandsk terræn og erobrede andenpladsen i TRIMTEX Cup efter Ida. 3. danske seniordame var endnu en løber fra FIF Hillerød, nemlig Signe Klinting, der endte på 18. pladsen. Ita Klingenberg, Faaborg OK, var på den samlede 3. plads bedst blandt dygtige danske juniorpiger, der løb sammen med seniorerne, men læs mere herom i separat nyhed.

I herresenior tog Tue Lassen, Faaborg OK kommandoen fra start og var først efter sløjferne og virkede stærk i indløbet mod de sidste poster, som var fælles med damerne. Tue var først på næstsidste post, men fik ikke set det marginalt hurtigere venstrevejvalg til sidste post, hvilket gav den svenske landsholdsløber Johan Runesson fra Göteborg Majorna mulighed for at få de afgørende meter og vinde herreklassen ved Danish Spring. På 9. pladsen viste unge Sigge Lundedahl fra FIF Hillerød, at satsningen med bopæl i Sverige er ved at give resultater. Blot 5 sekunder efter Sigge løb evigt unge Claus Bloch, OK Pan Århus, i mål på en samlet 12. plads. FIF Hillerøds flotte dag blev illustreret yderligere af Søren Schwartz, der på 17. pladsen var 6 sekunder efter Claus og dermed tog 4. pladsen i TRIMTEX Cups første afdeling.

Se billeder fra løbet her

Resultater:

H 21 7,9 km
1 Johan Runesson SWE-Göteborg-Majorna OK 35:02
2 Tue Lassen DEN-Faaborg OK \t 35:12
3 Ola Martner SWE-Göteborg-Majorna OK 35:30

D 21 6,3 km
1 Ida Bobach DEN-Silkeborg OK 34:11
2 Annica Gustafsson SWE-IFK Lidingö 35:30
3 Ita Klingenberg DEN-Faaborg OK 35:32(Junior)
5 Anne Konring Larsen DEN-FIF Hillerød 35:37

Den opdaterede ranglistestilling findes her

Flere resultater på stævnets hjemmeside

http://www.danishspring.dk/da/

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF