29 nye trænere uddannet denne vinter

Denne vinters Trænerkurser på Himmelbjergnens Natur- og IdrætsEfterskole (HNIE) blev afsluttet med 2.modul denne weekend.

6 efterskoleelever og 12 medlemmer fra DOFs klubber gennemførte Træner 1 uddannelsen, mens 11 klubtrænere gennemførte Træner 2 uddannelsen.

Trænerkurserne er hele tiden under udvikling og underviserne er alle aktive trænere i en eller anden sammenhæng indenfor Dansk Orienterings-Forbund.

Ny underviser i år på Træner 1 var Pernille Buch, OK Gorm, der stod for undervisning i ”Træningsdifferentiering” – altså planlægning af træning for løbere med forskelligt o-teknisk niveau indeholdt i samme træningsoplæg, som er en af udfordringerne for mange klubtrænere i hverdagen. Udover baggrundsteori og eksempler fra den virkelige verden fik deltagerne på Træner 1 også mulighed for at løbe en differentieret træning i vinterskoven.

På Træner 2 er gps-opfølgning og -analyse af o-teknisk træning ved Henrik Jørgensen, OK Pan/HNIE kommet på programmet, og der arbejdes hele tiden på at inddrage ny teknologi i undervisningen.

Det er nu op til klubberne at sørge for, at de nyuddannede og meget motiverede trænere bliver inddraget i det daglige arbejde til glæde og gavn for alle klubbernes medlemmer - gamle såvel som unge - rutinerede såvel som nybegyndere.

På undervisernes vegne skal der lyde en stor tak til deltagerne for indsatsen på vinterens kursus.

Det lover godt for dansk orienterings fremtid!

Træner 1 og Træner 2 kurserne afvikles i 2012/2013 d. 15-16 december 2012 og 19-20 januar 2013 på HNIE.

http://www.do-f.dk/dok/udd/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF