Her i weekenden foretages opgradering af DOF's server. Det vil af og til betyde - forhåbentligt kort - udfald af service.

Systemarbejdet er nu overstået.

De danske damer vinder sølv i en teknisk udfordrende stafet.

Damestafetholdet bestående af Ann-Dorthe Lisbygd, Nina Hoffmann og Camilla Søgaard vandt en flot sølvmedalje ved VM i MTBO i Rakvere, Estland. Efter tre meget flotte ture kunne Camilla trille over stregen og fejre en fornem VM sølvmedalje. Det Camillas første VM medalje, mens både Ann-Dorthe og Nina har en VM medalje fra tidligere.

Ann-Dorthe begyndte stærkt og blev meldt som nr. 5 på første radiopost, blot 11 sek. efter de førende tjekker. Det blev til en 4. plads efter 2. radiopost og en 3. plads efter 3. radiopost, ca. 1500 før målgang. Hun skiftede til Nina som nr. 2 med 1,40 min. op til de førende tjekker, men vigtigere, med både Finland og Schweiz efter. Som forudset kunne russerne ikke stå distancen og allerede her ude af medaljekampen.
Nina førte 2. turen efter 2 km, men blot 8 sek. foran Susanna Laurila, Finland. Det øger hun faktisk til 3. radiopost, men i mellemtiden er schweizerne smuttet forbi. Kort før mål får Laurila kørt sig forbi Nina og skifter som 2'er - 45 sek. efter Schweiz og bare 13 sek. foran Nina.
Som ventet går Marika Hara og Finland i front på sidsteturen, men efter 2,2 km er Camilla bare 5 sek. efter, mens Ursina Jäggi og Schweiz er hægtet af. Selvom Camilla kortvarigt er foran Hara, så kører hun en fantastisk sidstetur og Finland genvinder fortjent stafetguldet. Camilla øger støt til Schweiz og triller sikkert over stregen til stor jubel på det danske hold.

Det er Danmarks blot anden stafetmedalje ved VM, det blev til guld i 2010.

Det danske andethold med Caroline Konring, Cæcilie Christoffersen og juniorrytteren Caroline Ryge Carlsen kørte ligeledes et flot løb og blev placeret som nr. 11 og dermed bedste 2. hold. Der er dog kun et hold pr. nation som tæller, så på den officielle liste bliver de ikke placeret. Men de tre unge damer kørte en meget fin stafet.

Hos herrerne var næsen sat op efter en top 6 placering og Michael Sommer lagde ud på det danske 1. hold. Efter en fin start falder han lidt tilbage, men skifter som nr. 9 (frataget andre nationers 2. hold) og kun 1,20 min. op til 6. pladsen. Desværre ramte Andreas Bergmann ikke dagen på andenturen og skifter som nr. 17 i alt - bl.a. efter det andet danske hold. Bjarke Refslund kører en kontrolleret sidstetur, kører holdet et par pladser frem og slutresultatet bliver en 8. plads, men over 9 min. fra top 6.
Det danske andethold med Rasmus Søgaard og de to debutanter Rasmus Lau Petersen og Johan Maclassen bliver samlet nr. 16 (af 31 hold) efter 3 stærke præstationer.

Guldet gik endeligt til Tjekkiet med Jan Svoboda og brdr. Bogar, hvoraf Krystof faktisk fortsat er junior. Sølv til Finland og så tog Estland endnu en medalje som 3'er.

I M20 var målet ligeledes en top 6 og det var absolut muligt på en dag hvor Finland fik diskvalificeret deres førstehold.
Rasmus Sørensen lagde ud og tabte lidt for meget tid på førsteturen. Han skifter som nr. 11 - 3,18 min. fra 6. pladsen. Silas Thomsen kører en fin andentur i 6. bedste tid og avancerer holdet til 7. pladsen, men fortsat 3,24 min. fra 6. pladsen. Holger Refslund er uheldig på 3. turen og punkterer og taber yderligere tid og placeringer. Facit i mål er en 9. plads, men med over 6 min. op til top 6. Ikke helt som håbet på, men indsatsen kan der ikke klages over.
VM guldet cyklede Frankrig med.

Det var en ganske spektakulær VM stafet i bynært område med rigtig mange poster i et forholdsvis lille område. Generelt havde de fleste nationer dog læst på lektien og undgik fejlklip.

VM afsluttes lørdag fra kl. 10, dansk tid, med langdistancen. Følg med live på VM hjemmesiden.

http://www.orienteerumine.ee/mtbo2013/

- og mulighed for at starte på nyt diplomtrænerhold - tilmelding inden 1. november

Forbundet har en stærk tradition for at uddanne diplomtrænere, og i de sidste 15 år har ca. 45 diplomtrænere færdiggjort uddannelsen. Uddannelsen består af 180 timers teori i DIF-regi og en forbundsspecifik del. I weekenden færdiggjorde 5 trænere forbundsdelen og kan nu kalde sig diplomtrænere. Den sidste del af uddannelsen var henlagt til Ronneby, Blekinge, hvor fokus var lagt på teknisk-test, tekniktræning, evaluering af træninger, den personlige trænergerning og fysisk træning. Derudover blev forskellige tekniske øvelser afprøvet i skoven.

På billedet ses de fem nye diplomtrænere: Jesper Stamp (Odense), Casper Sørensen (OK Øst), Tøger Gralle Nørgaard (Amager OK), Masha Semak (Farum OK) og Pernille Buch (OK Gorm). Disse flankeres af kursets to ledere Bjarne Hoffmann og Mads Ingvardsen.

Forbundet har som nævnt en stærk tradition for et højt uddannelsesniveau på trænersiden. Mange af de trænere, der er uddannet diplomtrænere, fungerer som forbunds-, kreds- eller klubtrænere, og mange er samtidig personlige trænere for yngre løbere.

Er du interesseret i diplomtræneruddannelsen, så starter der nye hold op straks efter nytår i både Odense og Brøndby, og der er tilmeldingsfrist 1. november for det ordinære forløb og 1. oktober for den komprimerede version. Du kan læse mere om uddannelsen på nedenstående link.

Kravet for optagelse på diplomtræneruddannelsen er gennemført Træner 1 og Træner 2 (eller tilsvarende). Disse afholder DOF traditionen tro over to weekender i vinteren - se mere her: http://www.do-f.dk/dok/udd/

http://www.do-f.dk/dok/udd/DIF-Diplomtraener_2013-2015.pdf

Esbjerg rykker i meldemskonkurrencen. Vær selv med på Medlem2013.dk

DOF's Breddeudvalgs medlemskonkurrence går nu ind i sidste fase. Alle kan være med på Medlem2013.dk. AF stillingen fremgår det, at OK Esbjerg rykker godt igennem på rekrutteringsfronten:

Kurt Thorøe, OK Esbjerg: 75 point
Guri Alm, OK-HTF: 55 point
Bjarne B. Jensen, HSOK: 29 point
Johan Holkmann Jacobsen, OK Øst: 17 point
Jørgen Pedersen, Akademisk Skytteforening, Feltsport: 8 point
Hanne Ljungberg, Sønderborg OK: 7 point
Lars Mikkelsen, Herning OK: 6 point
Frederik Erskov Krogh, OK Øst: 5 point
Anders Secher Thomsen, OK PAN: 1 point
Kim Hyldgaard, Herning OK: 1 point
Steffen Damkjær Hansen, OK Øst: 1 point
Mette Voldum Jørgensen, Silkeborg OK: 1 point
Lisa Tantholdt, OK Øst: 1 point

Vi har trukket lod om en kvartalspræmie blandt alle deltagere. Vinderen af et biografgavekort på 300 kr. blev Hanne Ljungberg, Sønderborg OK.

Konkurrencens sidste kvartalspræmie bliver udtrukket den 1. december 2013. Præmien er et gavekort til en løbeforretning efter eget valg på 300 kr. og fem Find vej-gymbags.

http://www.medlem2013.dk

Roskilde Ringpark en perfekt arena til Naturløbet

OK Roskilde med John Blaase i spidsen stod for et flot Naturløbs-arrangement i Roskilde Ringpark, hvor over 400 elever fra 5. og 6. klasse fra en række skoler i Roskilde, Ringsted, Stenløse, Jyllinge og Hedehusene deltog.

Den tidligere motorbane Roskilde Ring er i dag omdannet til parkområde med lidt skov og fine åbne græsarealer - en perfekt arena til Naturløbet, hvor eleverne dels klassevis skal finde poster i valgfri rækkefølge på tid, dels løber Supersprint - i dag 400 meter med 9 poster, som blev løbet på 2 minutter af den hurtigste dreng fra 6. klasse!

Naturløbene arrangeres i samarbejde med Aktiv Rundt i Danmark og er i år sponseret af Nordeafonden.

Næste Naturløb arrangeres tirsdag d. 17. september i henholdsvis Herning og Rønne.

http://www.aktivrundti.dk/naturloebet/tilmelding

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF