Skip to main content

VM MTBO begynder tirsdag

| Administrator | Nyheder 2013

Tirsdag formiddag begynder VM i MTBO i byen Tapa, Estland. Det er det 11. VM i rækken siden starten i 2002.

Danmark har officielt været med siden 2005 og vundet medaljer siden 2007. Den statistik vil vi meget gerne fortsætte i 2013.

Som det er kutyme, så afvikles VM for både eliten (seniorer) og juniorer samtidig og nu også efter samme program.

Juniorholdet består af 5 ryttere og ser således ud:

Caroline Ryge Carlsen, OK Øst Birkerød (debutant)

Conor Klingenberg, Faaborg OK
Holger Refslund, Herning OK
Rasmus Sørensen, OK Melfar
Silas Frederik Thomsen, OK Pan Århus (debutant)

Det vil være en pæn overraskelse om det lykkedes at vinde medalje i juniorrækkerne. Holdet er fortsat ungt og målet er at toppe senest ved VM i 2015 i Tjekkiet. Det betyder dog ikke, at specielt herrerne kan række top-10 placeringer og måske endda komme med på podiet (top-6).

Seniorholdet ser således ud:

Camilla Søgaard, Horsens OK
Nina Hoffmann, OK FROS
Ann-Dorthe Lisbygd, Farum OK
Caroline Konring, Søllerød OK (debutant i dame elite)
Cæcilie Christoffersen, Søllerød OK (debutant i dame elite)

Bjarke Refslund, OK Pan Århus
Michael Sommer, OK Øst Birkerød
Andreas Bergmann Hansen, Allerød OK
Rasmus Søgaard, Horsens OK
Rasmus Lau Petersen, Allerød OK (debutant)
Johan Maclassen, OK Pan Århus (debutant)

Det er formentlig primært damerne som skal tage medaljer hjem. Camilla Søgaard vandt EM sølv i juni og bejler klart igen til topplaceringer. Nina Hoffmann har set skarp ud til DM og ser ud til at have formtoppen på plads, mens Ann-Dorthe Lisbygd er tilbage i VM efter et par år udenfor det selskab. Det skal blive spændende at følge hende igen. Under alle omstændigheder så er det et stærkt stafethold.

Hos herrerne ser det på forhånd ud til at det er stafetten som kan give den bedste placering, men enkelte top-10 placeringer er indenfor rækkevidde.

Tirsdag er der som sagt sprint i byen Tapa, ca. 30 km fra Rakvere som er centrum for VM. Terrænerne ser lovende ud - set med danske øjne - og hidtil har de estiske arrangører leveret et VM arrangement som er fremragende, det håber vi fortsætter hele ugen.

Find startlister, følg med live i morgen fra kl. 10.00 (dansk tid) og meget mere via VM hjemmesiden.

Følg også med på facebook: https://www.facebook.com/groups/290568287743553/

http://www.orienteerumine.ee/mtbo2013/