WMOC 2016 bliver i Estland

Danmark havde som tidligere bekendtgjort ansøgt om værtskabet for Veteran-VM (WMOC) i 2016 - et arrangment, der potentielt ville kunne trække op mod 5000 deltagere til København og Nordsjælland midt på sommeren.

Trods et meget grundigt forarbejde af stævneorganisationen fra de tre ansøgerklubber, Farum OK, Tisvilde Hegn OK og Søllerød OK, ledet af Ole Husen, og god opbakning fra Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen og VisitNordsjælland, faldt afgørelsen desværre ikke ud til Danmarks fordel.

WMOC 2016 gik i stedet til Estland. IOF's President Brian Porteous udtalte på torsdagens pressekonference, at det at skulle vælge mellem forskellige ansøgere til internationale begivenheder er én af de hårdeste opgaver for IOF's Council, hvilket særligt galdt i år, hvor de stod over for to enestående gode bud.

Ved samme lejlighed tildeltes værtsskabet for Junior-VM 2016 til Schweiz.

De tre klubber og DOF's nedsatte arbejdsgruppe for tiltrækning af internationale begivenheder til Danmark vil nu evaluere processen og forberede en ansøgning til et kommende WMOC - formentlig i 2018.

http://orienteering.org/hosts-announced-for-2016-junior-world-and-world-masters-championships/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF