Først havde Camilla Søgaard vundet bronze, men senere blev dameklassen aneret.

Mandag var første konkurrencedag ved EM i MTBO, som afvikles i Krasnobród/Zamosc i det sydøstlige Polen, bare små 100 km fra den ukrainske grænse.

Landsholdet har efterhånden været en del gange i Polen og det hjælper når man skal forstå forholdene man konkurrerer under. Her blev det første EM arrangeret tilbage i 2006, VM i 2008, Veteran VM i 2010 og en del World Cups gennem årene. Der er dog fortsat store fejl og således også denne gang.

Sprinten skulle være kørt i Zamosc gamle bydel, men med 48 timers varsel blev den aflyst, tilsyneladende fordi det lokale politi ikke ville garantere for den trafikmæssige sikkerhed. Det hindrede ikke at en ny sprint blev etableret og afviklet omkring stævnecenteret, her i Krasnobród.

Desværre var en låge tegnet åben på kortet, men lukket på dagen og det fik negativ indflydelse på damernes løb. Her havde 21-årige Camilla Søgaard, Horsens OK ellers kørt sig til en stærk bronzemedalje, hendes første ved et internationalt mesterskab. Hun blev blot overgået af de 2 stærke finske piger Marika Hara og Susanna Laurila, men løbet blev efterfølgende aneret, bl.a. på baggrund af en svensk klage. Set i bakspejlet ganske fair, men naturligvis ærgerligt for Danmark i al almindelighed og Camilla i særdeleshed. Camilla blev nr. 4 ved World Cup sprinten i Estland i september 2012 og viste altså atter at hun har fart på cyklen og styr på kortet.

Ann-Dorthe Lisbygd, Farum OK gjorde comeback på landsholdet efter 2 år ude med først e skade og siden pga. graviditet. Et fejlklip, som heldigvis blev opdaget, gjorde at hun mistede 2-3 min. midt på banen og endte som delt nr. 20. Sprint er absolut ikke hendes største force, så der er mere i vente de næste dage.

En ny sprint - i samme løbsområde - er nu berammet til torsdag, som ellers var hviledag!

Hos herrerne er Danmark ikke repræsenteret, og finske Juusi Laurila vandt, 20 sek. foran Ruslan Gritsan, Rusland, og med endnu en finne, Juuso Jutila, som 3er.

Tirsdag går det løs med mellemdistancen i Panska Dolina. Pigerne skal ud på 8,6 km (optimal rute på 14,1 km!) og finde 16 poster. Marie Tindborg ankommer til hotellet en gang i nat og får sin debut til et stort mesterskab (kørte WC sidste år). ikke optimale forberedelser, men grundet sen eksamen mandag, måtte det blive sådan. Vi bruger mellemdistancen til at hun kommer på kort hernede, så hun er klar til stafet og langdistancen.

I 2011 var det tredobbelt finsk, da Ingrid vandt foran Marika Hara og Susanna Laurila. Det kan det sagtens blive igen, men både Camilla og Ann-Dorthe bejler helt sikkert til topplaceringer.
Starttider er online, Marie starter kl. 10.17, AD kl. 10.47 og Camilla er sidste startende kl. 11.31.

Vi krydser fingre for nogle gode danske præstationer og at alt klapper for de polske arrangører!

http://www.emtboc2013.pl/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF