Skip to main content

Vinterens Træner 1 og Træner 2 afsluttet

| Administrator | Nyheder 2013

39 nye trænere uddannet denne vinter

Denne vinters Trænerkurser på Himmelbjergnens Natur- og IdrætsEfterskole (HNIE) blev afsluttet med 2.modul denne weekend.

19 efterskoleelever og 10 medlemmer fra DOFs klubber gennemførte Træner 1 uddannelsen, mens 2 efterskoleelever og 8 klubtrænere gennemførte Træner 2 uddannelsen, hvilket er ny ’rekord’ i deltagerantal!

Trænerkurserne er hele tiden under udvikling og underviserne er alle aktive trænere i en eller anden sammenhæng indenfor Dansk Orienterings-Forbund.

En række nye undervisere har været med denne vinter: Rasmus Oscar, Jonas Munthe, Gry Christensen og Søren Skaarup Larsen, mens Emil Thorsen, Tobias Frich, Henrik Jørgensen og Gert Nielsen alle har undervist tidligere.

Et par nye emner i form af ’Minitræning’ på Træner 1 og ’Styrketræning i terræn’ på Træner 2 er kommet med på programmet denne vinter.

Det er nu op til klubberne at sørge for, at de nyuddannede og meget motiverede trænere bliver inddraget i det daglige arbejde til glæde og gavn for alle klubbernes medlemmer - gamle såvel som unge - rutinerede såvel som nybegyndere.

På undervisernes vegne skal der lyde en stor tak til deltagerne for indsatsen på vinterens kursus, og en stor tak til HNIE for logi og ikke mindst til Claus 'Kok' for forplejningen.

Træner 1 og Træner 2 kurserne afvikles i 2013/2014 d. 14-15 december 2013 (1.modul) og 1-2 februar 2014 (2.modul) på HNIE.

http://www.do-f.dk/dok/udd/