Skip to main content

Medlemskonkurrencen 2012, December

| Administrator | Nyheder 2013

Allerød OK blev december måneds klub i kategorien "store klubber" med en tilgang på 7 nye medlemmer.

Allerød-formand Troels Bent Hansen har sendt disse ord:
"Medlemsfremgangen i december 2012 skyldes hovedsagelig det børne- og ungdomsarbejde der foregår.
Klubben er kommet over "det døde punkt" og har opnået den kritiske masse der skal til for at de unge medlemmer anbefaler sporten og tager deres kammerater med til træning.
Vi har desuden haft en kolossal deltagelse i vore familie- og fælles træningsarrangementer "Supersøndage" henover vinteren.
Vi forventer at dette vil afspejle sig på medlemstallet i de kommende måneder, så det bliver formentlig ikke sidste gang vi løber af med sejren... "

I kategorien "små klubber" fik Holbæk OK titlen med en tilgang på 2 medlemmer.

Tillykke til begge klubber.