Friluftsrådet og Veluxfonden er gået sammen om at udlodde en million kr. til projekter udført af aktive ældre.

Selvom man i orienteringsverdenen knap kvalificerer som ’ældre’ i en alder af 60, er det altså den magiske alder, hvis man vil have del i puljen. Der kan søges midler til større eller mindre projekter/aktiviteter og fx et ’Find vej’ projekt vil sandsynligvis falde inden for rammen. Hvert projekt kan maksimalt få 70.000 kr. i støtte og der er ingen krav om med- eller egenfinansiering.

Hvem kan søge?

For at få støtte skal ansøger være over 60 år og pensioneret, førtidspensioneret eller på efterløn. Ansøger man som gruppe skal alle være over 60 år og mindst én pensioneret, førtidspensioneret eller på efterløn.

Hvad kan der søges til?

Der kan eksempelvis gives støtte til
• Ture og aktiviteter i det fri, f.eks. vandring, kajak, fuglekikkeri, cykling, vinterbadning, mv.
• Naturpleje, bekæmpelse af invasive arter, affaldsindsamling, træplantning, vedligeholdelse af stier, etablering af friluftsfaciliteter, byhaver, mv.
• Opstart af nye frivillige friluftsforeninger, såsom høslet- eller kogræsserlaug, naturguider i lokalområder, hold naturen ren grupper, mv.
• Naturformidling, f.eks. udstillinger, arrangementer, informationsskilte, mv.
• Samarbejde med børnehaver, skoler, botilbud eller plejecentre om mere friluftsliv og natur i dagligdagen
• Friluftsdage

Der gives støtte til udgifter, som er nødvendige for aktiviteternes gennemførelse - men ikke til løn eller honorar til de frivillige.

Deadline for ansøgning: 15. december 2014.

Som nævnt vil et ’Find vej’ projekt givetvis kvalificere som etablering af en friluftsfacilitet. Og ønsker man at indarbejde noget formidling af fx natur- eller kulturhistorie kan DOFs egen ’Find vej PLUS’ også komme i spil.

Kontakt Anne Marie V. Kamilles, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 4196 9377 for inspiration og vejledning.
Og læs mere på Friluftsrådets hjemmeside.


http://www.friluftsraadet.dk/indhold/aktiv-af-natur/soeg-stoette.aspx

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt