Skip to main content

VM status

| Administrator | Nyheder 2014

VM-løberne hyldes i forbindelse med DM Mellem 23. august

Et på alle måder historisk dansk VM er afsluttet. Aldrig tidligere har Danmark vundet mere end én medalje til samme VM - nu blev det til hele 6 af slagsen:

GULD, Sprint, Søren Bobach
SØLV, Mix-Sprint stafet, Emma Klingenberg, Tue Lassen, Søren Bobach, Maja Alm
SØLV, Mellemdistance, Ida Bobach
SØLV, Stafet, Emma Klingenberg, Ida Bobach, Maja Alm
BRONZE, Sprint, Tue Lassen
BRONZE, Sprint, Maja Alm

Dansk Orienterings-Forbund ønsker alle medaljetagerne kæmpe tillykke og benytter lejligheden til at takke:

- Landsholdsløberne for deres evne til at præsetere, når det gælder, og det unikke sammenhold, der er løberne imellem
- Trænerteamet med Lars Lindstrøm og Torbjørn Gasbjerg i spidsen, der gennem års målrettet arbejde har båret holdet frem til dagens høje niveau
- Team Danmark for den højtkvalificerede ekspertbistand og økonomiske støtte
- DOF's sponsorer for støtten til forbundets arbejde
- Talentarbejdet, der året rundt udføres rundt om i klubber, talentcentre og juniorlandshold, der skaber fundamentet for succes på seniorlandsholdet
- De danske tilskuere, der trodsede vind og vejr og ydede en fantastisk støtte til de danske løbere

Dansk Orienterings-Forbund inviteter alle til at være med til at fejre præstationerne, når vi mødes til DM Mellem i Nørreskoven på Sjælland lørdag 23. august - mere info herom udsendes i begyndelsen af august.

Via linket nedenfor kan du se Helge Langs fine videoer fra VM.

http://www.youtube.com/user/DOFwebtv