Skip to main content

EYOC langdistance - en hård dag i bjergene

| Administrator | Nyheder 2014

Hvor det igår var U16 løberne, der viste sig mest frem, var det idag de lidt mere rutinerede U18 løbere, som leverede de bedste præstationer

Caroline Finderup, OK Pan Århus, var sidste år meget tæt på at blive udtaget til EYOC. I år fik hun chancen og greb den flot på dagens langdistance. Efter en fysisk hård og o-teknisk krævende bane var det en meget træt, men yderst tilfreds OK Pan løber der sprintede i mål til en flot 13. plads. Nicoline Tillingsøe, Tisvilde Hegn OK, løb også et godt stabilt løb og formåede at begrænse tidstabene til 20-30 sekunder, det endte med en fin 20. plads.
Emil Øbro, Tisvilde Hegn OK, havde også styr på det o-tekniske på næste hele banen, og efter kun en enkelt større fejl kunne en meget tilfreds Tilsvilde Hegn løber krydse målstregen på en flot 15. plads.

Juniorlandstræner Jeppe Ruud var glad oven på de gode præstationer og opsummerede efter løbet: "I dag lykkedes løberne stort set med at følge planen hele vejen, og det resultaterer i fine præstationer. Vi ved godt, at U18 løberne ikke kan løbe med om medaljerne idag, men med målrettet træning igennem de kommende år, så er alt muligt på sigt"

U16 løberne var også i konkurrence idag, og deres baner var ligeledes fysisk krævende og o-teknisk vanskelige. Specielt var det en udfordring at holde styr på højden og de mange kurvedetaljer på skrænterne i det stejle terræn. Agnes Nørgaard Kracht, Tisvilde Hegn OK, løb et rigtig godt og stabilt løb med få fejl, det rakte til en fornem 15. plads, hendes foreløbigt bedste internationale resultat.
Hos drengene var det igen Laurits Bidstrup Møller, Silkeborg OK, der var bedste dansker som nr. 24.

"Efter sprinten i går var det idag spændende at se niveauet på langdistancen. O-teknisk har vi noget at arbejde med, og vi har nu fået en bedre målestok for niveauet internationalt. Især de centraleuropæiske nationer virker stærke, de er både o-teknisk og fysisk dygtige. Vores løbere har idag lært utrolig meget om sig selv og det at præstere i internationale mesterskaber" udtaler U16 landstræner Jesper Stamp efter løbet.

D16
1Hanga SzuromiUngarn39:59 +00:00
2Jasmina GassnerØstrig40:28 +00:29
3Tereza JanošíkováTjekkiet41:02 +01:03
15Agnes Nørgård KrachtDanmark46:09 +06:10
34Lise TermansenDanmark54:11 +14:12
42Camilla LarsenDanmark56:17 +16:18
80Ida ØbroDanmark79:26 +39:27
 
H16
1Daniel VandasTjekkiet45:13 +00:00
2Andrin GründlerSchweiz47:41 +02:28
3Tuomas HeikkiläFinland50:39 +05:26
24Laurits Bidstrup MøllerDanmark59:37 +14:24
48Lasse Fugmann ThamdrupDanmark67:20 +22:07
53Rune OstergaardDanmark72:20 +27:07
 Rasmus Damgaard NielsenDanmarkmp
 
D18
1Hanna MüllerSchweiz49:51 +00:00
2Anna HaatajaFinland50:28 +00:37
3Anna ŠtickováTjekkiet50:40 +00:49
13Caroline FinderupDanmark55:12 +05:21
20Nikoline TillingsøeDanmark57:38 +07:47
 
H18
1Olli OjanahoFinland46:02 +00:00
2Vladislav MalyshevRusland50:02 +04:00
3Topi RaitainenFinland50:36 +04:34
15Emil ØbroDanmark55:00 +08:58


EYOC fortsætter i morgen med stafet, hvor Danmark stiller med følgende hold:
D16: Camilla Larsen, Ida Øbro, Agnes Nørgård Kracht
D18: Nikoline Tillingsøe, Caroline Finderup, Lise Termansen
H16: Rune Ostergaard, Rasmus Damgaard Nielsen, Laurits Bidstrup Møller
Lasse Fugmann Thamdrup og Emil Øbro stiller op på kombinerede hold med andre nationer.

http://www.eyoc2014.mk