Den nye findveji.dk hjemmeside er ’responsiv’ så den tilpasser sig den skærmstørrelse den vises på, så man kan tage den med ud og finde vej med mobiltelefonen.

Efter en længere udviklingsproces er vi nu klar til at lancere den nye udgave af www.findveji.dk hvor der bl.a. er spændende muligheder for at bruge mobilen undervejs på turen.

Vi har valgt at fremhæve Find vej i Danmarks ’Hall of Fame’ på forsiden, da den har vist sig at være meget populær. Der er ca. 6000 faste poster rundt om i landet og ham der ligger nr. 1 har fundet, og logget, over 5000 af dem. Imponerende! Faktisk er der til dato lavet hele 47.409 logninger af postkoder på findveji.dk’s Hall of Fame. I kan se hele ranglisten her: http://findveji.dk/visited_points

Posternes koder er også nøglen til de mobil-quizzer, som flere og flere klubber vælger at knytte til et, eller flere, af deres baneforslag. Indtastes postens kode på mobiltelefonen fås en quizopgave, som fx kan være en orienteringsteknisk opgave eller en test af din naturviden. Systemet holder styr på point og tid, så flere på samme mobil kan konkurrere, både på viden og tempo.

Alle klubber kan få et eget log ind til at lave quiz-baner, som et tilbud til fx jeres lokale skoler. Vi kan også give lærerene adgang, så de selv fx kan lave en matematik-rute, eller en temarute over historie, geografi, sprog osv. Det er meget enkelt at lægge quizspørgsmålene ind på jeres poster i systemet, og vi assisterer gerne fra kontoret. Der er penge i Find vej PLUS puljen til at trykke foldere, som formidler jeres nye tilbud.

Den nye hjemmeside præsenterer også Find vej Tur-app'en (baseret på TravelTales), med direkte links til at hente de lokale app’s i Appstore og Google Play. Indtil videre findes de fem steder i landet, og alle klubber kan få licens og assistance til at lave jeres egen Tur-app’ - og så er det gratis.

Det er let at gå til …

Kontakt Anne Marie V. Kamilles, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 4196 9377 for inspiration og vejledning.

http://findveji.dk/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF