Skip to main content

Slår OK Pan Århus til igen?

| Administrator | Nyheder 2014

I Jukloa/Venla - verdens største stafet

Det seneste år har OK Pan Århus’ piger vundet alt hvad der er værd at vinde og nu står de i en ny situation: At komme som regerende vindere og regerende Tiomilavindere. Og når holdet samtidig er forstærket med Signe Søes, så er holdet så stærkt, at vi skal stille et nyt spørgsmål: Kan pigerne stå for presset som noget der kunne ligne en storfavorit i den stenhårde konkurrence?

Det tror vi naturligvis på, at de kan. De fire piger er super rutinerede i at holde hovedet koldt i pressede situationer og er i deres livs form, hvilket senest Idas og Majas World Cup præstationer vidner om. Den dårligste EM/World Cup placering fra holdets side i år er Emma Klingenberg, der måtte ”nøjes” med en fjerdeplads ved EM i Portugal - Emma der jo suverænt vandt DM Lang i 2013. Maja Alm og Ida Bobach kommer med hver sin andenplads fra World Cup og Signe Søes har jo pensioneret sig fra landsholdet og løber derfor ikke World Cup, men har ved EM og Tiomila vist, at hun formmæssigt er præcis hvor hun skal være.

Pigernes løbsrækkefølge er Emma, Signe, Maja, Ida.

Det bliver vi alt sammen klogere på i morgen. Transmissionen fra arrangørernes hjemmeside starter kl. 13:45 lokal tid – hvilket er 12:45 dansk tid.

http://www.jukola.com/2014/sv/ajankohtaista/kuopio-jukola-yle-areenassa-koko-maailmaan/