Skip to main content

Små tre uger til Find vej Dagen 2014...

| Administrator | Nyheder 2014

Så er det nu, at alle o-løbere og Find vej-fans skal tippe hele omgangskredsen om de 43 åbent hus-arrangementer den 5. april.

Er du orienteringsløber, fan af Find vej i Danmark eller blot glad for at bevæge dig i naturen? Så er det nu, at du skal gribe fat i naboer, familie, venner, kolleger, klassekammerater m.fl. For de skal selvfølgelig med til Find vej Dagen 2014 lørdag den 5. april, hvor orienteringsklubber i hele landet inviterer til 43 gratis oplevelser med et orienteringskort i hånden.

Det er meget nemt at finde vej til et arrangement i nærheden af ens bopæl. På www.findvejdagen.dk ligger et danmarkskort med de 43 steder.

Henvis ud over Find vej Dagens hjemmeside meget gerne til Find vej-Facebook-siden eller videoerne om Find vej Dagen på YouTube: www.youtube.com/user/findvejiDK

På forhånd mange tak for hjælpen med at sprede det gode budskab!

http://www.findvejdagen.dk