Lørdag-Søndag d. 9.-10. april 2016

Nationalpark Skjoldungernes Land er Danmarks 4. nationalpark og blev indviet i 2015. Nationalparken omfatter dele af Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner.
 
Området indeholder i mosaikker en mangfoldighed af gamle og nyere landskabstyper og en varieret natur og biodiversitet. 16 procent af nationalparken er skov bl.a. Bidstrupskovene og Boserup skov. Cirka 50 procent er privatejet, mens resten er statslig skov. I alt 59 km2, svarende til 36 procent af området, er fredet på grund af særlige landskabelige værdier.
 
OK Roskilde har sammen med Hvalsø OK revideret samtlige kort over Bidstrup skovene efter laserscannet materiale.
 
Skovene udgør et stort, sammenhængende naturområde tæt på hovedstaden og var tidligere ejet af Københavns Kommune. Af denne grund er området hjemsted for et stort antal spejderhytter og feriekolonier etableret til støtte for hovedstadens friluftsliv. Ideelt til en klubtur: Se hyttefortegnelsen og søg på postnr. 4330.
 
"Forårsweekend i Skjoldungelandet" er et dobbeltarrangement med klassisk orienteringsløb, fuld klasseinddeling, café, præmier og samme stævneplads begge dage nær Ny Tolstrup. Langdistance om lørdagen og mellemdistance om søndagen.
 
 
 
Indsendt af Michael Leth Jess / OK Roskilde

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF