Skip to main content

Klubudviklingsprojektet søger lokale konsulenter

| Administrator | Nyheder 2015

Har du lyst til at medvirke til udviklingen af orienteringsklubberne i din kreds?

Over 30 klubber landet over har meldt positivt tilbage i forbindelse med klubudviklingsprojektet, og Motion og Foreningsliv har derfor brug for flere lokale konsulenter, der vil assistere disse klubber de kommende år i forbindelse med udviklingsprocessen.

Udviklingsprojektet drejer sig i høj grad om at udbrede kendskabet til de gode initiativer, ideer og erfaringer mellem klubberne ved hjælp af de lokale konsulenter.

Konsulenternes rolle vil også være i samarbejde med den enkelte klubs bestyrelse at sikre implementere nogle af de gode initiativer, ideer og erfaringer lokalt.

Det er tanken, at hver konsulent og et antal klubber i samarbejde med DOFs udviklingskonsulent indsamler og udbreder viden klubberne i mellem.

Har du erfaringer fra bestyrelsesarbejde i din egen klub, kreds eller fra dit arbejdsliv, når det gælder frivillighed, udvikling og organisering, og har du lyst til bidrage til udviklingen af orienteringsklubberne i din kreds, så hører vi gerne fra dig.

Heidi Kristensen, Motion og Foreningsliv
Gert Nielsen, Udviklingskonsulent

http://buu.do-f.dk/log/subpages/LokalkonsulenterSoeges.pdf