Skip to main content

JWOC2016-fortræning i St. Moritz, Schweiz

| Administrator | Nyheder 2015

Juniorlandshold i højderne i Alperne

Juniorlandsholdet tog anført af de to trænere Jeppe Ruud & Søren S. Larsen direkte fra JEC i Bad Harzburg i Harzen, Tyskland til bjergbyen St. Moritz, Schweiz, der ligger en times kørsel fra Scuol, der er arrangørby til næste års JWOC2016.

Med sig har de to ledere 7 juniorlandsholdsløbere, hvor Emil Øbro er ene hane i højderne.

Med sig har Emil dog tre klubkammerater fra Tisvilde Hegn OK, nemlig Amanda Falck Weber, Line Cederberg og Nikoline Tillingsøe.

De øvrige tre piger er Astrid Maag, Søllerød ØK, Josefine Lind, OK Gorm og Caroline Finderup, OK Pan Aarhus.

St. Moritz ligger i 1700m højde, hvilket er relevant for næste års juniorverdensmesterskaber. Alle skovdistancerne skal løbes i 'alpint' terræn, så St. Moritz er et meget relevant sted at træne.

Sprinten næste år skal løbes i Scuol, men holdet trænede på denne tur kun skovdistancerne Lang, Mellem og Stafet i terrænerne ved St. Moritz.

Uden at det har været en decideret højdetræningslejr så har holdet været i højderne, bl.a. en tur til Pic Nair, som er 3.057 m høj.

http://Jwoc2016.ch