DOF afholder årligt trænerseminar for alle med interesse for træning af børn, unge, talent og elite

I weekenden 21.-22. november inviterer DOF til trænerseminar for alle med interesse for træning af børn, unge, talent og elite.

Trænerseminaret i slutningen af november måned er en årlig tradition i dansk orientering, hvor omkring 50 trænere samles på Danhostel Vejle Vandrehjem i godt et døgn til et alsidigt program med masser af interessante oplæg for både børne-, unge-, talent- og elitetrænere på såvel individuelt som gruppeniveau på klub-, kreds- og forbundsplan.

Årets trænerseminar indledes med to fælles oplæg lørdag fra henholdsvis Dieter Lüscher, der giver inspiration på baggrund af det schweiziske ungdoms- og talentarbejde, og Brian Jimmi Bech, der viser, hvordan fysisk træning kan gennemføres som en leg. Den resterende del af seminaret vil bestå af to spor:

Børne-/ungesporet vil have minitræning, skoleorientering, minikurser og KUM-evaluering på programmet.

Talent-/elitesporet vil fokusere på DOF’s talentudviklingsstrategi og justeringer heri, og så vil Team Danmarks sportsfysiolog, Walter Staiano, fortælle om skadesforebyggelse.

Se det fuldstændige program i invitationen via linket herunder og tilmeld dig trænerseminaret i O-service senest den 6. november, men meget gerne før af hensyn til planlægningen.

http://www.do-f.dk/dok/udd/Traenerseminar_2015_indbydelse.pdf

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt