Skip to main content

Træner 1, Træner 2 og Træner 3 kursus 2015/2016

| Administrator | Nyheder 2015

Vinterens Trænerkurser afvikles i samarbejde med Himmelbjergegnens Natur- og IdrætsEfterskole i Ry

Igen i år fortsætter succesen med Træner 1 og Træner 2 kurser i det midtjyske.Træner 1 er klubinstruktøruddannelsen og indeholder blandt andet emner som: orienteringsteknik, banelægning herunder introduktion til Condes, introduktion til ATK, fysisk træning, træningsdifferentiering, trænerrollen, skygning og minitræning.

Træner 2 er klubtræneruddannelsen og er en overbygning på Træner 1 uddannelsen. Træner 2 uddannelsen omfatter elementer som: fysisk træning, mentaltræning, coaching, opfølgning og analyse af orienteringsteknisk træning, sæsonplanlægning, træningsplanlægning/træningsdagbog og styrketræning i terræn.

Træner 3 er DOF-delen af Danmarks Idrætsforbunds Diplomtræneruddannelse. Kurset tilbydes nu også som selvstændigt Træner 3 kursus – ”Den personlige Træner” med følgende emner: O-tekniske præstationsfaktorer, Fysiske præstationsfaktorer, Mentale præstationsfaktorer og Træner-Løber Håndbogen.

Begge kurser afvikles over to moduler på følgende tidspunkter: 1. modul: d. 5.-6. december 2015 og 2. modul d. 23.-24. januar 2016.

Tilmelding via O-service d. 20. november 2015

http://buu.do-f.dk/log/subpages/Prel_indbydelseT1T2T3.pdf