Landsholdet glæder sig til at tage hul på VM med sprintkvalifikationen, der desværre bliver uden Emma Klingenberg.

I aften kl. 19 begynder VM i Skotland for landsholdet, når der skal løbes kvalifikation til sprintfinalen på søndag. Det foregår i den lille by Forres, der både byder på vejvalgsorientering i smalle gader midt i byen, men også har små partier af regulær skov på kortet.

Der er link til et tidligere kort i bunden af artiklen.

Landsholdet kommer desværre kun til at udnytte seks af de syv startpladser, da Emma Klingenberg ikke stiller til start i aften.

- Emma har haft problemer med en akillessene siden World Cup-afdelingerne i juni. Og for to uger siden tog vi en beslutning om, at hun kun løber stafetterne, siger landstræner Lars Lindstrøm.

For de resterende seks løbere gælder det, at de skal løbe sig til en plads i top 15 i deres respektive heat for at blive finaleklar til på søndag.

Og det bør kunne lykkes for alle de danske løbere, mener landstræneren.

- Forventningen til aftenens kvalifikation er, at alle kvalificerer sig sikkert - og løberne er klar og glæder sig, siger Lars Lindstrøm.

Landsholdets fjerde startplads i herreklassen skyldes, at Søren Bobachs VM-guld fra Italien i fjor udløser en ekstra plads i feltet.

Starttider:
19.13 Maja Alm
19.24 Cecilie Friberg Klysner

20.11 Søren Bobach
20.12 Tue Lassen
20.21 Jakob Edsen
20.39 Andreas Boesen

http://www.woc2015.org/info/sprint-qualification-forres

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt