Skip to main content

4. plads til Camilla og Thomas til EM MTBO

| Administrator | Nyheder 2015

Fredagens langdistance bød på rigtig hårdt terræn, ikke mindst på det fysiske, da løbet blev afviklet i et særdeles kuperet skovområde lige op til den spanske grænse. På seniorsiden, skulle herrerne igennem 40 km, hvorimod damerne kunne ”nøjes” med ca. 30 km.

Det stod dog tidligt klart at de danske herrer ikke havde en god dag, da Johan kort efter 1. post får defekt på cyklen, og ikke kan udbedre denne. Allan og Rasmus føler begge, at de ikke har den fornødne energi, og bryder tidligt på banen med henblik på at forberede sig på lørdagens stafet.

Hos damerne blev det dog en spændende afslutning, da alle 3 damer kørte rigtig fornuftig, Nina dog med en enkelt større fejl midtvejs. Cæcilie slutter som 16, Nina som 11. Camilla ligger igen med helt fremme og går i mål i hurtigste tid langt foran nr. 2, men de formodet bedste ryttere er startet senere. Desværre bliver Camilla til allersidst presset uden for medaljerne, og hun må for 2. gang til disse mesterskaber takke af med den utaknemmelige 4. plads, blot 1,5 min efter vinderen. Set i det store perspektiv, en virkelig flot præstation, som bestemt viser at Camilla er på ret kurs mod en god VM form.

WE
1.\tEmely Benham, GBR – 1:42:11
2.\tGaelle Barlet, FRA – 1:42:31
3.\tHana Garde, FRA – 1:43:10
4.\tCamilla Søgaard, DEN – 1:43:33
10.\tNina Hoffmann, DEN – 1:56:20
16.\tCæcilie Christoffersen, DEN – 1:59:24

U17 holdet klarer sig igen rigtig flot med solide præstationer fra alle 3 ryttere. Thomas Steinthal viser sig igen rigtig stærk og tager en flot 4. plads, blot 3 min efter vinderen. Thomas laver en stor fejl allerede på vej til post 1, hvilket resulterer i at den russer, der vinder banen, kommer op. De 2 ligger så og følges det meste af turen rundt, og Thomas kan ikke få ham rystet af.

W17
1.\tDaria Mikryukova, RUS – 59:34
2.\tAlena Fedoseevac, RUS – 1:03:51
3.\tUliana Sukholovskaya, RUS – 1:09:07
10.\tChristine Reibert Hansen, DEN – 1:24:27

M17
1.\tFedor Schepelev, RUS – 47:49
2.\tAnathsel Dott, FRA – 47:59
3.\tJeremi Pourre, FRA – 49:32
4.\tThomas Steinthal, DEN – 50:50
31.\tMikkel Brunstedt Nørgaard, DEN – 1:11:57

I masters-klasserne blev det igen til god medalje høst, med hele 9 medaljer fordelt således.
W50
3.\tCharlotte Bergmann
W55
2.\tTove Andersen
W65
2.\tAnnelise MacLassen
3.\tBirgit Hausner
M60
2.\tJørgen Nielsen
3.\tJens Peter Gundorf
M65
1.\tChristian Strandgaard
3.\tKeld Johnsen
M70
2.\tPer Allan Pedersen

http://mtbo15.fpo.pt/index.php/en/day-4-long