Skip to main content

2 podieplaceringer på mellemdistancen til EM

| Administrator | Nyheder 2015

Hårdt fysisk arbejde i et godt kuperet terræn med stejle op- og nedkørsler

På gårsdagens mellemdistance til EM i MTBO blev rytterne sat på hårdt fysisk arbejde i et godt kuperet terræn med stejle op- og nedkørsler, hvilket satte rytterne på en kører-teknisk udfordring.

I tillæg til terrænet var det ekstra moment at bevoksningen over den sidste måned er skudt godt i vejret. Det har ført til en meget tæt underskov, hvor en stor del af beplantningen har skarpe kanter og pigge, hvilket for flere ryttere medførte defekter i form af punkteringer.

Banerne satte til forskel fra tirsdagens sprint meget større krav til rytteren om at vælge det rette vejvalg, hvilket der i særdeleshed var nok af. Så en mellemdistance der bestemt bar præg af høj fart og styr på orienteringen. Landstræner Lasse Brun Pedersen havde før konkurrencen udtalt at mellemdistancen blot var en meget lang sprint, teknik og fart skulle være uændret.

U17 rytterne startede tidligt ud og leverede igen rigtig flotte præstationer, de to yngste ryttere i truppen Christine Reibert Hansen og Mikkel Brunstedt Nørgaard, køre sig flot ind som nr. 10 og 27, og forbedrede dermed deres placering i forhold til sprinten. Begge var de kun omkring 10 min efter vinderen, og de er trods alt blandt de alle yngste i deres klasse.
Thomas Steinthal overraskede alle ved at køre et fejlfrit løb i en rigtig flot tid, kun 1½ min efter vinderen i M17, og sikrede sig derved en placering som nr. 6 og en plads på podiet ved hans første mesterskab. En flot præstation, når man tager i mente at Thomas kun har kørt MTBO i 8 måneder.

W17
1.\tAlena Fedoseeva, RUS – 24.43
2.\tDaria Mikryukova, RUS – 25.32
3.\tNatalia Shatalova, RUS – 27.51
10.\tChristine Reibert Hansen, DEN – 34.15

M17
1.\tKirill Lepeshenko, RUS – 28.10
2.\tEerik Nurminen, FIN – 28.16
3.\tJakub Jaroszek, POL – 28.20
6.\tThomas Steinthal, DEN – 29.37
27.\tMikkel Brunstedt Nørgaard, DEN – 37.39


Dame senior blev et drama til det sidste, da Camilla lå med helt fremme hvor det er sjovt hele vejen. Desværre var marginalerne ikke helt på hendes side da hun sluttede på den ærgerlige 4. plads kun 10 sek. efter Marika Hara på 3. pladsen. Camilla har dog af sygdomsårsager ikke kunnet træne kontinuerligt de sidste halve år, så hendes præstation i går viser at hendes niveau er højt og det vil kun blive bedre når vi nærmer os VM i august. Nina og Cæcilie kommer begge gennem deres løb uden egentlige fejl, men en senere analyse viser tidstab på bevidst træffede vejvalg.

På herresiden kørte Rasmus og Johan to teknisk rigtig flotte løb. Men de manglede lige lidt krudt i bentøjet på de hårde stigninger, og de slutter som henholdsvis 25 og 37. Allan kører ellers et godt løb, men en større fejl på post 12 koster ham 2½ min og han slutter som nr. 42.

WE
1.\tGaelle Barlet, FRA -45.52
2.\tCecilia Thomasson, SWE – 45.59
3.\tMarika Hara, FIN – 46.19
4.\tCamilla Søgaard, DEN – 46.29
12.\tNina Hoffmann, DEN – 50.17
25.\tCæcilie Rueløkke Christoffersen, DEN - 55.26

ME
1.\tAnton Foliforov, RUS – 48.08
2.\tYoann Garde, FRA – 48.26
3.\tValeriy Glukov, RUS – 48.55
25.\tRasmus Søgaard, DEN – 54.27
37.\tJohan MacLassen, DEN – 56.50
42.\tAllan Jensen, DEN – 58.31

Masterne tog igen godt for sig af medaljerne til veteran VM.

M40
2.\tLasse Brun Pedersen

M55
2.\tAllan Topp
3.\tTroels Bent Hansen

M60
3.\tJørgen Nielsen

W55
2.\tTove Andersen

W65
1.\tBirgit Hausner
3.\tAnnelise MacLassen

I dag har holdet en velfortjent hviledag efter 3 dages konkurrencer før vi går på den igen i morgen, fredag, med Langdistance. Her venter der en fysisk meget hård opgave, da konkurrenceområdet er meget kuperet. Udover det må det forventes at banerne har en del længere stræk, kombineret med små tekniske passager, således at der i højere grad kommer til at være tale om temposkift end på de tidligere dages løb.

http://mtbo15.fpo.pt/index.php/en/