Skip to main content

MTBO sæsonen skydes i gang i Kolding

| Administrator | Nyheder 2015

I den kommende weekend er der sæsonstart i MTBO med Kolding OK som arrangør.

Det bliver første mulighed for at få prøvet formen af for alvor i konkurrence med de bedste fra hele landet, det være sig i eliteklassen, men også Masterklasserne er som sædvanligt godt besat, og her er konkurrencen mindst lige så hård.

Sjællænderne har gennem det meste af vinteren kørt den sædvanlige vintercup, en tendens der ikke rigtig har taget ved i det jyske, men det er så småt er på vej. Derfor må man forvente, at det er en flok formstærke østdanskere, der stiller op.

Der køres sprint i Harte lørdag og mellemdistance i Fovslet søndag. Begge områder er jomfruelige i MTBO-forstand.
Konkurrencerne danner samtidig rammen om de første afdelinger i dette års MTBO-cup, som i år består af 16 konkurrencer.

H/D21 bliver som tidligere år sponsoreret af Trimtex, og her vil der igen være gavekort til vinderne, men der er lavet en del ændringer til cuppens gennemførsel. En mere detaljeret beskrivelse kan læses her: http://www.do-f.dk/elite/ranking.html

For ungdoms- og masterklasserne er der fortsat ikke fundet er sponsor til cuppen, så indtil videre er det æren man køre om, men vi får se, hvad der sker på denne front.

Mere om weekenden konkurrence kan findes på arrangørernes hjemmeside

http://www.koldingorienteringsklub.dk/ny/index.php/arrangementer/2015?layout=edit&id=49