Thy Trail halv og hel-marathon

Senioreliten holdt i den forgangne weekend ikke en decideret samling, men to træningsdage med udgangspunkt fra Aarhus. Jeppe Ruud stod for træningen lørdag og Torbjørn Gasbjørn var ansvarlig for søndagens program.

Torbjørn oplyser, at de "afholdte en Ec trænings weekend hvor vi kørte fra Århus lørdag morgen. Trænede en forlænget mellemdistance i husby om formiddagen og en længere mometbane i stråsø øst om eftermiddagen. Derefter var det retur til Aarhus. Søndag tog vi turen ud på heden igen og Trænede langdistanse i stråsø vest. 19,4km med 28 halvskumle poster. Så var det hjem og slappe af inden en ny god uge."

Jeg har desværre ikke på nettet (læs: FB) fundet billeder fra seniorelitens træningsweekend.

Tue Lassen skulle om lørdagen have løbet Thy Trail halv-marathon, hvor han i 2014 blev spurtbesejret af en ung asylsøgende marokaner.

Tue kom dog ikke til start grundet et brækket ribben. Se nærmere på Tues blog http://tuelassen.blogspot.dk/2015_02_01_archive.html

Istedet blev det DOFs post-hund Jonas Munthe, der løb med opmærksomheden i Thy.

Jonas løb helmarathondistancen i suveræn stil, idet han stak fra resten af feltet med det samme og ikke så sig tilbage. Jonas er lige vendt hjem fra et halvt års studieophold i Stockholm, men han har ikke glemt at løbe stærkt. Jonas imponerede første gang dansk orientering for snart seks år siden, hvor han som næsten junior vandt Wild West 2009.

Derudover var der adskillige o-løbere til start blandt de 500 startberettigede i Thy. Der var adskillige tidligere landsholdsløbere, ditto trænere-og ledere, samt nuværende juniorlandsholdsledere.

Udover Jonas' klubkammerat Per Hjerrild på tredjepladsen på de godt 42 km, var det specielt de unge o-damer, Josefine, Anna og Emily fra Pan/Silkeborg/Pan, der imponerede. De sidste slog bl.a. klart en tidligere VM-løber, der ellers har lavet mirakler i lignende terræn til NOM-stafetten i 1990.

Jeg har på nettet (igen læs FB) fundet et par billeder.


http://mobile.raceresult.com/details/results.php?lang=dk&page=6&eventid=31920&contest=1&name=Resultat%20lister%7CResultatliste%20MK&format=view

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt