Skip to main content

Vinterens Træner 1 og Træner 2 kurser afsluttet

| Administrator | Nyheder 2015

21 nye trænere uddannet denne vinter

Denne vinters Trænerkurser på Himmelbjergnens Natur- og IdrætsEfterskole (HNIE) blev afsluttet med 2.modul den forgangne weekend.

7 efterskoleelever og 9 medlemmer fra DOFs klubber gennemførte Træner 1 uddannelsen, mens 5 klubtrænere gennemførte Træner 2 uddannelsen.

Trænerkurserne er hele tiden under udvikling og underviserne er alle aktive trænere i en eller anden sammenhæng indenfor Dansk Orienterings-Forbund.

Et par nye unge undervisere har været med denne vinter: Christian Bagger Hagner og Tjalfe Egholm Rude (#sweetcoachlife), mens Masha Semak, Anders Bachhausen, Rasmus Oscar, Søren Skaarup Larsen, Emil Thorsen, Henrik Jørgensen og Gert Nielsen alle har undervist tidligere.

Det er nu op til klubberne at sørge for, at de nyuddannede og meget motiverede trænere bliver inddraget i det daglige arbejde til glæde og gavn for alle klubbernes medlemmer - gamle såvel som unge - rutinerede såvel som nybegyndere.

På undervisernes vegne skal der lyde en stor tak til deltagerne for indsatsen på vinterens kursus, og en stor tak til HNIE for logi og ikke mindst til Claus 'Kok' for forplejningen.