Fokus på kvalitet i klubbernes tilbud til deres børn og unge

Godt 30 trænere var denne weekend samlet til det årlige Trænerseminar på Vejle Vandrerhjem.

På baggrund af oplæg fra sportschef Lars Lindstrøm, landstræner Torbjørn Gasbjerg og ikke mindst Trine Kristensen, Højbjerg Badmintonklub og OK Pan blev der i grupper arbejdet med klubbernes tilbud til børn og unge.

Klubtrænerne delte erfaringer omkring organisering, indhold og kvalitet i det daglige arbejde med børne- og ungetræning på klubplan.

Søndag morgen stod elitecentertræner Jeppe Ruud for fysisk aktivitet med fokus på løbeteknik og koordination, inden trænerne igen satte sig sammen og arbejdede videre med fremtidige træningstilbud til børn og unge i klubberne.

Der var enighed om at arbejde mere sammen fremover på tværs af klubberne, bl.a. i form af ekstra træningstilbud målrettet forskellige aldersklasser, små lokale løbsserier og opbakning til UngdomsCupen 2017 for de 11-16 årige.

De fremmødte trænere udviste alle interesse for at tage ansvar for træningstilbud til alle børn og unge i deres respektive klubber, så flere bliver fastholdt længere tid i orienteringssporten.

Den positive stemning på Trænerseminaret skulle gerne resultere i endnu flere glade børn og unge til orienteringsløbene i 2017.

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF