Skip to main content

Naturløb i Haderslev

| Administrator | Nyheder 2016

480 aktive elever i friskt efterårsvejr.

De 480 deltagende elever fik sig en flot oplevelse til Naturløbet, der blev afviklet mellem hjortevildtet i Haderslev Dyrehave.

Naturløbet trækker skoler fra det meste af Sønderjylland og dækker dermed et ret stort geografisk område, hvilket betyder at langt de fleste klasser ankom i busser, mens enkelte cyklede de 9 km fra Haderslev derud – og hjem igen.

Dagen forløb i ro og orden, og eleverne havde masser af energi på både sprintløbet og mangepostløbet. Efter fælles instruktion klokken 09:00 gik eleverne i gang med de to aktiviteter, og 11:45 kunne præmierne deles ud til de bedste klasser på mangepostløbet og til hurtigste drenge og piger på sprintbanen. Sprintbanen var umanerlig tæt i år, hvor hele 8 drenge fra 4.klassetrin måtte dele førstepladsen med en tid på 41 sekunder.

Det er efterhånden blevet tradition at afvikle løbet i Haderslev Dyrehave, hvor der ellers normalt ikke må afvikles orienteringsløb.

Tak til OK HTF for et rigtig flot arrangement.

Naturløbene arrangeres af klubber under Dansk Orienterings-Forbund i samarbejde med Aktiv Året Rundt og støttes af Nordea-fonden.