Flot dansk dag på kvalifikationen til sprint ved Veteran VM

Danmark viste traditionen tro rigtig flotte takter til sprintkvalifikationen til Veteran-VM i Estland. Det blev til fire flotte heat sejre – og ikke færre end 42 af de 83 startende danskere klarede sig videre til a-finalen.

Dagens kvalifikation blev afviklet i Kadriorg park i nordenden af Tallinn. Banerne var forholdsvis enkle uden de store vejvalgsproblematikker, og med forholdsvis få lange komplekse stræk. Det er tydeligvis noget vi danskere mestrer.

Finalen løbes i Tallinns gamle bymidte mandag. Her venter der en helt anden type orientering, hvor deltagerne skal finde den hurtigste vej rundt i små kringelkrogede brostensbelagte gader. Da vejrudsigten har lovet, at der nok kommer en smule regn, kan det blive en udfordring i sig selv at holde tempo i det glatte gader.

De største danske forhåbninger om medaljer knytter sig til de fire heatvinder fra i dag, Keld Johnsen, Rolf Lund, Inge Jørgensen og Bente Madsen. Selvom man ikke helt kan sammenligne de forskellige heats, så er det værd at bemærke, at Keld, Rolf og Bente alle havde den bedste vindertid i de forskellige heats i deres klasse. Så kan de leve op til dagens præstationer, ser det meget lovende ud.

Resultater fra dagen konkurrence finder du i nedenstående link, hvor du også kan følge konkurrencen via deres liveresultatservice fra kl. 10:00 mandag.

http://wmoc2016.ee/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF