Skip to main content

WUOC2016 Mix-stafet

| Administrator | Nyheder 2016

Syvende plads til det danske Mix-hold

Efter en solid sidstetur af rutinerede Emma blev det til sidst til en placering lige udenfor podium som nr.7.

I et meget stærkt startfelt med adskillige WOC-løbere løb det unge danske hold hurtigt og fik god erfaring i den danske 'favorit-disciplin'.

Det danske hold løb i rækkefølgen Caroline Gjøtterup, Jakob Edsen, Magnus Dewett og veteranen (men regerende div.) Emma Klingenberg.

Caroline fik en lidt nervøs start, men hun kom ind på en placering som nr.18. 1.26 efter det førende hold fra Estland.

På andenturen løb Jakob holdet op på en 12.plads stadig 1.26 efter GBR, der her overtog føringen.

På tredjeturen løb søndagens vinder Kristian Jones GBR helt i front med en føring på 1.09 til Norge. Kristian må helt sikkert være et godt bud på en WOC-sprintmedalje om to uger i Strömstad.

Magnus Dewett tabte i et tæt felt to placeringer nu 3.10 efter suveræne GBR, men med blot 1.34 op til sjettepladsen.

Emma løb i, hvad jeg tror var dagens hurtigste dametid, det danske hold op på syvende plads 2.01 efter de suveræne britter og 27 sekunder fra russerne på den sidste podieplacering.

CZE vandt sølv foran NOR på bronzepladsen med SWE, SUI og RUS yderligere 10-20 sekunder efter i et tæt opgør om 4-6.pladserne.

http://WUOC2016.hu