Skip to main content

Guld til Malthe

| Administrator | Nyheder 2016

De danske løbere leverede varen til EYOC. Malthe Poulsen vandt H 15-16, mens Lise Termansen og Hedvig Gydesen leverede rigtig flotte resultater som henholdsvis nr. 7 i D 17-18 og nr. 8 i D 15-16.

Malthe Poulsen løb en imponerende guldmedalje hjem i H 15-16 klassen til de uofficielle europmesterskaber for ungdomsløbere. Det var som forventet både fysisk og teknisk utrolig krævende baner, i det den polske landstræner betegnede som det sværeste terræn i Polen. Det var desuden 30 grader varmt og meget kuperet, så Malthes præstation var virkelig en mandfolke præstation.

Malthe startede forholdsvis tidligt. Det stod med det samme klart, at han havde løbet et super flot løb, men som dagen skred frem og radiotiderne tikkede ind, gik det op for den danske lejr, at præstationen kunne række helt til toppen af præmieskamlen.

I det hele taget var den en rigtig god dansk dag. Det er fx værd at bemærke, at Hedvig Gydesen blev nr. 8 – 6:54 minutter efter den finske vinder Lotta Eerola.

I D 17-18 viste Lise Termansen høj klasse ved at løbe en 7. plads i hus, blot 2:54 minutter fra sejren. Det lykkedes ikke Lise at løbe sig på junior-VM holdet, men hun har i dag vist, at hun har niveauet til at kæmpe med blandt de bedste 17-18 løbere i verden, da mange af de andre nationer stiller med deres bedsteløbere også i denne klasse.

Der var en del af de øvrige løbere, der fik en lang og hård dag i skoven, men det er ikke gået ud over det gode humør.

Træner på turen Niklas Ingwardsen udtaler: 'Jeg er imponeret over de unge løbere. Vi skal huske på, at vi har syv debutanter med på holdet. Men de er alle gået til opgaven med løftet pande og højt humør, og alle har noget positivt de kan tage med sig fra dagens løb.'

Resultater:

D 15-16
1. Lotta Eerola, Finland, 44:09
8. Hedvig Gydelsen, Danmark, 51:03
27. Annika Simonsen, Danmark, 66:34
35. Alberte Kaae-Nielsen, Danmark, 70:18
56. Birke Ohlenslager Nielsen, Danmark, 81:11

H 15-16
1. Malthe Poulsen, Danmark, 50:37
28. Mikkel Holm Nielsen, Danmark, 61:59
63. Elias Krogsgaard Hinge, Danmark, 78:31
69. Søren Thrane Ødum, Danmark, 81:59

D 17-18
1. Zuzanna Morawska, Polen, 50:26
7. Lise Termansen, Danmark, 53:11

http://eyoc2016.pl/