Skip to main content

Line Cederberg er udtaget til Juniorlandsholdet

| Administrator | Nyheder 2016

Flot træningsindstilling og -indsats samt præstationer på et højt niveau danner baggrund for udtagelsen

Det seneste år har Line Cederberg vist at hun er blandt de bedste orienteringsløbere juniorklassen i både Danmark og Sverige. Dette viste hun senest i de svenske testløb til Junior VM, hvor hun placerede sig helt i toppen på både sprint-, mellem- og langdistancen.
Baggrunden for disse flotte resultater skal blandt findes i hendes flotte træningsindsats og -indstilling gennem de seneste mange år. Line har særligt det seneste år formået at udvikle sig markant på flere parametre - særligt det fysiske parameter, hvor en solid træningsindsats har været med til at udvikle hendes løbshastighed. Og netop denne flotte træningsindsats og- indstilling gennem flere år danner baggrund for udtagelsen til Juniorlandsholdet, hvor der netop arbejdes ud fra en grundlæggende opfattelse og forståelse af, at det er indsatsen, der i et langsigtet perspektiv skaber toppræstationer i verdenseliten.
Line har ligeledes deltaget på to af forårets Juniorlandsholdssamlinger, hvor de to Juniorlandstrænere har haft lejlighed til at se og følge Lines flotte tekniske og fysiske udvikling.
Line er i år også udtaget til Junior VM og drager om en uge sammen resten af holdet til Schweiz, hvor dette års Junior-VM finder sted.

Spørgsmål til udtagelsen kan rettes til Juniorlandstræner Jesper Stamp på tlf. 21857074