Skip to main content

EYOC-holdet er udtaget

| Administrator | Nyheder 2016

Efter weekendens testløb i Rebild Bakker er fire D16-løbere og 4 H16-løbere udtaget til det kommende Ungdoms-EM (EYOC)

European Youth Orienteering Championships (EYOC), som er orienteringssportens svar på ungdoms-EM, afholdes først i juli i og omkring byen Jaroslaw i Polen. Danmark stiller med 4 drenge og 4 piger i H/D 15-16-klassen. Der løbes distancerne: Lang, stafet og sprint.

EYOC er for mange løbere første prøvelse med internationale mesterskaber, hvorfor målet med deltagelsen primært er, at løberne får erfaringer og inspiration med hjem.

Weekendens testløb blev afholdt i det bakkede terræn i og omkring Rebild Bakker, og rigtig mange løbere leverede nogle flotte resultater i løbet af weekenden. Hos drengene var der i år særlig stor kamp om pladserne, da flere drenge leverede gode enkeltpræstationer. I udtagelsen til de blot 4 pladser ligges der dog vægt på at løberne har formået at præstere mere end til en af de tre udtagelsesløb - og netop dette var der 4 drenge der havde.

For syv af løberne er det allerførste gang, at de deltager i EYOC, mens Annika Simonsen som den eneste også var med sidste år.

EYOC-holdet 2016 ser således ud:
Piger
Alberte Kaae-Nielsen, Søllerød OK
Annika Simonsen, FIF Hillerød
Birka Øhlenschlæger Nielsen, Silkeborg OK
Hedvig Valbjørn Gydesen, OK Melfar

Drenge
Elias Hinge Krogsgaard, Silkeborg OK
Malthe Poulsen, FIF Hillerød Orientering
Mikkel Holm Nielsen, OK Pan Århus
Søren Thrane Ødum, OK Øst Birkerød

Programmet til EYOC:
Fredag d. 1 juli: Lang
Lørdag d. 2 juli: Stafet
Søndag d. 3 juli: Sprint

Trænere og ledere til EYOC er: Anders Bachhausen og Niklas Hjort Ingwersen.

Spørgsmål til udtagelsen rettes til Juniorlandstræner Jesper Stamp på tlf. 21857074.

http://www.eyoc2016.pl