Egedam og Store Dyrehave dannede de smukke, grønne rammer, da 22 skoleklasser dystede mod hinanden i orienteringsløb.

Der var gang i den på Egedam i Hillerød, da FIF Hillerød Orienterings Agernsamlere igen bød på Naturløb for 4.-7. klasses elever fra de nordsjællandske skoler.

Med 22 klasser, der blev sendt af ud på mangepostløbet med poster i valgfri rækkefølge med 5 minutters mellemrum, var der travlt i den nordlige ende af Store Dyrehave, hvor der skulle findes 20 poster. På 4. og 5. klassetrin var det klasser fra den nærliggende Grønnevang Skole, der fandt flest poster pr. elev og dermed løb af med sejren. For 6. klassetrin vandt Byskolens 6.d og på 7. klassetrin vandt Sophienborgskolens 7.a. De tre skoler har også deltaget i Naturløbet i Hillerød alle år, det er blevet arrangeret, så lærere og elever er efterhånden rutinerede.

Supersprinten var i den hårde og lange ende, og med en reel stigning op til målet, så var det meget trætte elever, der bagefter kunne få velfortjente frugter og juice. Vindertiden på Supersprinten var 5:20 min., hvilket er en del længere end det har været andre år.

Naturløbene arrangeres af de lokale orienteringsklubber i samarbejde med Aktiv Rundt i Danmark og Dansk Orienterings-Forbund og sponseres af Nordea-fonden.


DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF