Skip to main content

Flotte resultater af MTBO U17 gruppen

| Administrator | Nyheder 2016

Af Peter Reibert Hansen

I den forgange weekend var 3 af de mest talentfulde U17 ryttere i Alsace for at få international erfaring.
Det fik de og tilmed nogle rigtige gode resultater, som lover godt for fremtiden og EM i Portugal i slutningen af juli.

Turens primære formål var at give de unge ryttere international erfaring og forberede dem i de rutiner, der er ved internationale løb. Frankrig er desuden arrangør af EM i 2017.
Startfeltet i M17 og W17 var på 20 og 17 deltagere, hvilket er væsentlig flere end hvad der er til konkurrencer i Danmark, så der var langt op til en hård konkurrence.

Lørdag var der langdistance i meget stærkt kuperet terræn, med få poster og lange stræk.
Søndag var der mellemdistance, med mange poster, hvor hele banen gik i vinplantage.
Sprinten var i skov med rigtig mange poster, hvor flyd var en nødvendighed for at få et godt resultat.

Mikkel Bang Nørgaard som kun er 15 år, lavede 3 rigtige gode stabile løb, og sluttede på en samlet 7. plads. Mikkels bedste resultat var en flot 5. plads på mellemdistancen, hvor han fik tempo og orientering til at gå op i en højre enhed.

Christine Reibert Hansen på 15 år, blev slået lidt ud af på den første konkurrence, Lang distancen, hvor terrænet var meget kuperet og hvor der var få poster og lange stræk. Christine tog revanche på mellemdistancen og sprinten hvor hun fik 2 flotte 3. pladser.

For Thomas Steinthal der er sidste års ungdom, var der fokus på at undgå at lave fejl. Det lykkedes for Thomas på de 2 distancer, hvor han også vandt. På langdistancen lavede Thomas en lille fejl som kostede 2 minutter og også sejren på dagen, men på trods af fejlen vandt Thomas alligevel den samlede konkurrence,

De unge ryttere fik nogle gode resultater og endnu vigtigere nogle erfaringer med hjem, om hvad der skal til for at kunne gøre sig gældende i den internationale MTBO ungdoms elite.
Årets mål er EM i Portugal i Slutningen af juli, hvor de unge selv forventer at forbedre sidste års resultat hvor den blev til en podieplads til Thomas og en top 10 placering til Christine.