Naturløbet i Søndermarken var igen i år en succés.

For mere end 400 børn stod der i dag orienteringsløb på programmet på Frederiksberg i København. Amager OK stod for arrangementet i samarbejde med Frederiksberg Ungdomsskole.

Stævnepladsen var sat i flotte rammer i Søndermarken, med udgangspunkt i Norskehytten – og solen hjalp de flotte rammer på vej. Naturløbet fungerede som skolemesterskab for de frederiksbergske 6. klasser, hvorfor de alle gik til stålet for at finde de 24 poster på banen. Mange elever nåede at finde alle poster inden for den givne tidsgrænse – den hurtigste på lidt over 20 minutter. Til Naturløbene vinder den klasse, der i gennemsnit har fundet flest poster på mangepostløbet. Både elever og lærere var glade og tilfredse da de tog derfra, klar til at vende tilbage til undervisningen.

Amager OK og Frederiksberg Ungdomsskole samarbejder ikke kun om Naturløbet. Sammen er de i gang med et projekt der hedder MoveandLearn, hvor klubben tegner skolekort til alle skoler i kommunen, og der bliver sat faste poster op på alle skoler. Erik Nielsen fra Amager OK er i gang med at opbygge en internetportal, hvor lærerne kan finde kortene og et udvalg tilknyttede opgaver til forskellige fag. Derudover tegner klubben også skolenærkort over nærliggende egnede områder, som kan bruges i idrætsundervisningen.

Bag Naturløbene står Aktiv Rundt i Danmark og Dansk Orienterings-Forbund, med støtte fra Nordea-fonden, der støtter gode liv.

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF