Skip to main content

Udtagelse til EM 2016

| Administrator | Nyheder 2016

Om 9 dage starter EM i Tjekkiet - det ene af landsholdets hovedmål i 2016. Landsholdet satser på at være med i medaljekampen

Når EM går løs d. 21/5 med sprintstafetten i Tjekkiske Bruntal, så er det samtidig også startskudet til 8 intensive dage med konkurrencer om medaljer. Landsholdet er godt forberedt og skal kæmpe med om medaljerne næsten hverdag. I spidsen af landsholdet står de 4 verdensmestre Ida Bobach, Maja Alm, Søren Bobach og Tue Lassen, og sammen med de øvrige 7 løbere er de klar til at kæmpe med helt fremme.

VM 2015 var helt fantastisk, og på trods af gode takter i sidste måneds World Cup, så er målsætningen alligevel ikke højere end i 2014 - 2 danske medaljer. Den første kan komme allerede i første konkurrence, hvor Cecilie Klysner, FIF Hillerød har overtaget Emma Klingenbergs plads fra VM 2015. Netop Emma Klingenbergs stop i marts, gør holdets vej til medaljerne lidt vanskeligere, men holdet er helt klar til at løfte opgaven.

Den regerende verdensmester på langdistance, Ida Bobach, OK Pan Aarhus, kommer til EM ikke til start på netop langdistancen. Hun har igennem marts og april haft en irriteret akillessene og for ikke at kompromittere resten af sæsonen starter hun kun på mellemdistance og stafet.

Damer:
Cecilie Klysner, FIF Hillerød Orientering
Ida Bobach, OK Pan, Aarhus
Maja Alm, OK HTF Haderslev
Miri Thrane Ødum, OK Øst Birkerød
Signe Klinting, FIF Hillerød Orientering

Herrer:
Andreas Hougaard Boesen, OK Roskilde
Björn Cederberg, Tisvilde Hegn OK
Magnus Dewett, OK SNAB Vejle
Søren Bobach, OK Pan, Aarhus
Thor Nørskov, OK Øst Birkerød
Tue Lassen, Faaborg OK

Søren Schwartz, FIF Hillerød Orientering, er stærkt på vej tilbage efter en længerevarende skadesperiode. Søren og trænerteamet er i fællesskab nået frem til at det er bedst for genoptræningen ikke at forcere konkurrencedeltage, hvorfor Søren Schwartz ikke er udtaget til EM.

Distancefordeling:

Sprintstafet:
Cecilie Klysner, Maja Alm
Søren Bobach, Tue Lassen

Sprint:
Cecilie Klysner, Maja Alm
Andreas Boesen, Magnus Dewett, Søren Bobach, Tue Lassen

Lang:
Miri Thrane Ødum, Signe Klinting
Björn Cederberg, Magnus Dewett, Thor Nørskov

Mellem:
Cecilie Klysner, Ida Bobach, Maja Alm, Mirir Thrane Ødum
Björn Cederberg, Søren Bobach


Stafet:
Ida Bobach, Maja Alm, Signe Klinting
1. Hold: Søren Bobach, Thor Nørskov, Tue Lassen
2. Hold: Andreas Boesen, Björn Cederberg, Magnus Dewett

Spørgsmål til udtagelsen bedes, senest onsdag d. 17/5, rettet til landstræner Lars Lindstrøm på telefon 4196 9373

http://www.eoc2016.cz