Skip to main content

Podieplads til Maja og 16.plads til Søren B

| Administrator | Nyheder 2016

Årets første World Cup-løb.

Foreløbig.....idet nettet i Polen tilsyneladende er brudt ned. (Jeg kan fortsat nu kl.23.15 ikke opnå netadgang til de resultater, som jeg så min mobil ude i Marielundskoven til Find Vej...)

Maja Alm fik en udmærket 6.placering på dagens mellemdistance i Polen. Helena Jansson, SWE vandt med et sekund foran landsmanden Tove Alexandersson.

Russiske Svetlana Mironova blev nr.3. foran to finske løbere og Maja.

Imponerende løbet af Maja. Ligesom til EM løber Maja både Sprint og Mellem her til World Cup. Jeg har tidligere skrevet anderledes, men det beroede på en misforståelse.

Signe Klinting fik et godt løb, og de to seniordebutanter var lidt mere efter.

Jeg har på FB fundet to fotos af de fire danske damer, der var i aktivitet i dag. Hhv Maja med de to debutanter og et af Signe Klinting, der åbenbart styrtede og slog skulderen af led, men kæmpede videre efter at have fået skulderen på plads. Sejt Signe !

Hos Herrerne blev det til norsk sejr ved Olav Lundaness med Søren Bobach på en udemærket 16. plads.

Thor levede ikke op til sit topløb i Schweiz, og de to Seniordebutanter Bjørn og Magnus 'lærte i dag, at det kræver gode præstationer at være med' i et herrefelt.

Linket til arrangørernes hjemmeside virker stadig ikke, men her følger foreløbig top-6 i begge klasser. Bemærk, at Helena Jansson startede 1.30 efter Svetlana Mironova.


Leading Results (official), Middle Distance
Note: Some of the on-line results times have been adjusted.
Women
Helena Jansson SWE 38:31
Tove Alexandersson SWE 38:33
Svetlana Mironova RUS 39:59
Merja Rantanen FIN 40:09
Venla Harju FIN 40:14
Maja Alm DEN 40:22
Men
Olav Lundanes NOR 35:19
Carl Godager Kaas NOR 36:28
Albin Ridefelt SWE 36:33
Johan Runesson SWE 36:40
Gustav Bergman SWE 36:48
Magne Dæhli NOR 37:21

OPDATERES når der forhåbentlig igen kommer netforbindelse.....