Preben Schmidt genvalgt til Friluftsrådets bestyrelse for yderligere ét år

DOF havde indstillet Preben Schmidt til genvalg, da Friluftsrådet torsdag afholdt sin årlige generalforsamling. Selv om det ikke blev til valg for den håbede 2-årige periode, kan DOF glæde sig over i fortsat foreløbig en ét-årig periode at være repræsenteret i bestyrelsen, hvor Preben nu går ind i sit 7. år.

Friluftsrådet er paraplyorganisation for 90 organisationer indenfor friluftslivet, og Preben nævnte selv i sin korte præsentation forud for valget, hvordan han gennem sin tid i bestyrelsen var gået fra primært at se på friluftslivet ud fra et "benytter"-synspunkt til også i højere grad at forstå de interesser, der ligger hos de traditionelle "beskytter-organisationer".

DOF har et historisk tæt samarbejde med Friluftsrådet, og det er også sammen med bl.a. Friluftsrådet, at Find vej i Danmark er opstået.

På generalforsamlingen opfordrede formand Lars Mortensen endnu engang medlemsorganisationerne til at sikre sin indflydelse lokalt gennem deltagelse i de 23 lokale kredses arbejde.

Læs mere om Friluftsrådets generalforsamling via linket herunder.

http://www.friluftsraadet.dk/indhold/om-friluftsraadet/formalia/generalforsamling.aspx

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF