Forårsklassikeren Danish Spring skyder en spændende sæson i gang, hvor de danske verdensstjerne skal forsøge at leve op til de historisk flotte resultater fra 2015

Efter en succesfuld afvikling af den jyske forårsbebuder Nordjysk 2-dages sidste weekend, er turen nu kommet til den sjællandske forårsbebuder Danish Spring. Det er igen lykkes OK Øst at præsentere et spændende program med sprint fredag, mellemdistance lørdag og langdistance søndag.

Vanen tro har arrangementet tiltrukket eliteløbere fra ind- og udland, da der bliver kæmpet om både verdensranglistepoint og point til den danske rangliste.

Selvom der er mange udenlandske stjerner, skal de største favoritter findes blandt danskerne. I dameklassen er det især de to danske verdensrangliste ettere Ida Bobach (nr. 1 på skovranglisten) og Maja Alm (nr. 1 på sprintranglisten) de største forventninger knytter sig til. Hvis man ser på resultaterne fra nordjysk 2-dages ser det ud til, at Maja allerede på dette tidligere tidspunkt af sæsonen er i forrygende form, så hun er et godt bud på alle tre distancer.

Hos herrerne er det især de to sprint stafet verdensmestre Tue Lassen og Søren Bobach, der er størst forventninger til. Men her bliver der skarp konkurrence fra en række udenlandske stjerner som fx Johan Runesson, Pasi Ikonen, Olli Markus Taivanen og Wojciech Kowalski - og mon ikke formstærke Thor Nørskov også bliver at finde i toppen af resultatlisten.

Alle tre konkurrencer kan følge fra computerskærmen derhjemme. Der er live resultater og TracTrac tracking på arrangementets hjemmeside – se nedenstående link.

http://www.danishspring.dk/results-media-2016/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF