Jeppe Ruud og Jesper Stamp udgør trænerteamet for juniorlandsholdet 2016

Emil Thorsen har som tidligere annonceret valgt at stoppe som juniorlandstræner efter 5 år i spidsen af
juniorlandsholdet, og derfor har forbundet ledt efter en kompetent afløser. Sideløbende har arbejdet med "En ny start i talentudviklingen" afstedkommet et ønske om at skabe et stærkere trænerteam omkring juniorlandsholdet, og en tættere kobling mellem juniorlandshold og talentcentre.

I Jesper Stamp har DOF fundet en meget kompetent træner, som skal være med til at kick-starte "En ny start i talentudviklingen." Jesper Stamp har indtil 2015 været ansat som U16 landstræner i DOF, og får nu mulighed for at fortsætte arbejdet videre med løberne.
En vigtig opgave for den nye Juniorlandstræner bliver at stå i spidsen for "En ny start" og sikre kvalitet i arbejdet omkring både juniorlandshold og talentcentrene. Juniorlandstrænerens rolle i forhold til talentcentrene er i høj grad at sikre en tættere dialog og spare med talentcentertrænerne om de bedste løbere.

Jeppe Ruud fortsætter som juniorlandstræner og elitecentertræner, og udgør derfor sammen med Jesper Stamp den faste og stærke stamme omkring juniorlandsholdet. I en periode henover sommeren vil Jeppe Ruud herudover være fast tilknyttet Seniorlandsholdet.
Der arbejdes fortsat på at styrke trænerteamet yderligere, hvorfor trænerteamet kan suppleres med en eller flere assisterende trænere i juniortrænerteamet. Derudover vil også frivillige hjælpere indgå i lederteamet.

Spørgsmål bedes rettet til Juniorlandstræner Jesper Stamp (21 85 70 74), eller Landstræner Lars Lindstrøm (41 96 93 73)

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF