Skip to main content

Midsommer milen – et anderledes ultralangdistanceløb

| Carsten Lausten | Nyheder

Er du klar til en orienteringsoplevelse ud over det sædvanlige?

At der indgår både natløb og dagløb er set før til ultralangdistanceløb. Det normale er, at man starter i mørket og løber i mål når det er lyst.

Med Midsommermilen 19/6 er anderledes. Her inviterer Karup OK til et helt specielt løb i den historiske Alhedens Kongeskov. Starten går kl. 20.00 i dagslys – men man kommer hjem i mørke. Derfor bliver pandelampen din trofaste makker på turen gennem skovens spændende terræn, gamle hulveje, gravhøje og historiske spor.

Alhedens Kongeskov er ikke bare en skov. Her løber du gennem et stykke Danmarkshistorie. Hærvejen snor sig gennem området, istidens landskab former terrænet, og mere end 50 gravhøje ligger spredt som perler på en snor. Undervejs kan du også komme forbi Jens Langknivs Hule og opleve den særlige stemning, som kun findes i skovens mørke.

Banerne måles i danske mil dvs. 7,532 km, og der er længder fra 0,5 - 4 mil

Det er også muligt at bestille aftensmad - det gør man også i o-service.