Skip to main content

DM-ultralang 2026

| Thomas Jensen | Nyheder

Forside: Vinderpodiet i D21 og H21 - fra venstre: Katrine Lillie Johansen, Aarhus 1900, Magnus Dewett, OK Snab, Tine Dalgaard, Kolding OK, Elias Hinge Krogsgaard, Silkeborg OK, Veselina Zhelyazkova, Odense OK, Rasmus Djurhuus, OK Pan. 

Årets DM-ultralang blev afviklet i plantagerne nord for Aars. Det var en hurtig skov, men selvom der ikke var så meget modstand i bunden, så sugede det kræfter, hver gang man løb fra sti til terræn, så det var hele tiden en overvejelse, om man skulle holde sig til stierne - eller løbe lidt kortere, men så også bruge lidt flere kræfter. 

Mariager Fjord OK afviklede et fint stævne, som de kan være godt tilfredse med, men som godt kunne have fortjent lidt flere deltagere. 

Elias Hinge Krogsgaard genvandt titlen som Danmark bedste ultralangdistanceløber - i år med en imponerende margin på 9 minutter ned til Magnus Dewett.

Guld til Elias
Elias Hinge Krogsgaard fandt en god afveksling mellem terræn og stiløb. Han løb i alt 29,235 km på den i luftlinje 26 km lange bane. Han gjorde i tiden 2:08:05, og det så godt, at han var 12 minutter hurtigere end forventet vindertid, og vandt med over 9 minutter foran Magnus Dewett, der dermed forsvarede sin sølvmedajle fra sidste år. 

Rasmus Djurhuus løb sin 13. DM ultralang medalje i hus. 

40-årige Rasmus Djurhuus løb en bronzemedalje i hus godt 20 minutter efter Elias. Det var Rasmus' 13 medalje til DM-ultralang i H21. Han har 8 af guld, 2 af sølv og nu tre af bronze. Det gør ham til Dammarks suverænt mest vindende på denne distance. En position han kommer til at holde i mange år - for lige er den aktive H21 løber, der er tættest på Rasmus' statistik, Elias med to guld. Så der er lidt vej op for den unge Elias, der dog er 15 år yngre end Rasmus - så med en god indsats kan det lade sig gøre.

Guld i D21 til Tine Dalgaard
I D21 kæmpede Tine Dalgaard fra Kolding OK sig hurtigst rundt på den 16,275 km lange bane. Hun brugte 2:07:24, førte fra post 2 til mål, og løb i det hele taget et teknisk rigtig flot løb. Sølvmedaljen gik til Katrine Lillie Johansen fra Aarhus 1900. Katrine fik en dårlig start og bommede post et med tre minutter - og det er jo ærgerligt, når man er 2:33 minutter fra en DIF medalje. Bronzen gik til Odense OK's Veselina Zhelyazkova.

Resultater fra dagens konkurrence og o-track finder du her: https://o-result.com/da/result/2026-04-19-dm-ultralang?category=d12.