
Årets påskeløb skydes i gang skærtorsdag
Forside: Sidste års vinder i H21 Tue Lassen stiller op igen - her sammen med Ane Linde, der formentlig skal ud i en tæt battle med Signe Søes i D40.
Årets påskeløb skydes traditionen tro i gang skærtorsdag. Det er nu 60 år siden Leif og Flemming Nørgaard lavede det første specialtegnede orienteringskort – og påskeløbene har været en fast tradition stort set lige siden.
I år står Horsens OK som arrangør. Vi lægger ud i Lottrup Skov, hvor der senest har været orienteringsløb for 30 år siden.
Anden etape går i Velling/Snabegård, hvor der blandt andet har været løbet DM lang (eller klassisk som det hed dengang) i 1997.
Afgørelsen bliver løbet i Børgelund – der egentlig skulle have lagt terræn til DM-nat i 2020, men det blev aflyst pga Corona. Så det vil også være ukendt terræn for de fleste deltagere.
Eliteklasserne
De danske landsholdsløbere er stort set alle søgt udenlands her i påsken, så der lagt op til en åben konkurrence. Der er nogle interessante navne på startlisten – Maja Alm og Tue Lassen fx – men jeg er sikker på, at de mest af alt tager disse løb som hyggelig afslapning.
Ellers er det i de lidt ældre klasser volumen er størst på startlisten. Der dog også mange helt unge løbere til start. Fx er der 41 løbere i alt i D10 og H10. Så det lover jo godt for fremtiden.
Traditionen tro flasher vi lige et billede af en af favoritterne i D35 B
Så har vi traditionen tro også lidt stjerneglans i D35 B, hvor den danske musikverdensstjerne MØ har gjort løbet til en fast tradition.
Resultater, tracking med mere finder du på løbets hjemmeside: