I DOF har vi nytænkt, hvordan vi bedst kan støtte jer i trænerrollen – uanset om du er en garvet træner, frivillig i klubben, nysgerrig på at prøve kræfter med trænerrollen eller et sted midt imellem. Målet er at give flere mulighed for at udvikle deres trænerkompetencer og få ny viden og inspiration.
DOFs nye træneruddannelse er derfor bygget op, så den passer ind i en travl hverdag. I stedet for lange kurser med fast pensum tilbyder vi korte, målrettede online kompetenceaftener samt enkelte fysiske kurser.Fokus er på at dele viden, inspiration og konkrete værktøjer, som du kan tage med direkte hjem i træningen – og på at gøre det nemt for så mange som muligt at være med.Uddannelsen tager stadig udgangspunkt i TBU-konceptet, som beskriver den tekniske og fysiske udvikling fra begynder til erfaren orienteringsløber – både for børn, unge og voksne.Du kan derfor vælge netop de emner, der er relevante for dig: børne- og ungdomstræning, talentudvikling, trænerrollen, planlægning, teknik, fysisk træning og meget mere.Kort sagt: mere fleksibilitet, mere praksis – og mere viden ud i klubberne.
Læs mere om det nye koncept og meld dig til de mange kompetenceaftener, der venter derude.