Flere store landsholdsprofiler drosler ned for landsholdssatsningen i 2026

Flere store landsholdsprofiler drosler ned for landsholdssatsningen i 2026

Mens landsholdene i 2026 har taget imod nye, både unge der er rykket op i en ny gruppe, eller løbere der har kæmpet sig ind i på holdene, så har flere landsholdsprofiler fra de seneste år i 2026 valgt at drosle ned for landsholdssatsningen.

Det drejer sig om Amanda Falck Weber og Line Cederberg (Tisvilde Hegn OK), Caroline Gjøtterup (Faaborg OK), Nicoline Friberg Klysner (FIF Hillerød) og Marius Thrane Ødum (OK Øst Birkerød).

En landsholdssatsning er udover at være en spændende udviklingsrejse mod at blive så dygtig orienteringsløber og opnå så gode resultater som muligt, også en krævende periode for landsholdsløberne, hvor andre ting i livet samtidig naturligt nedprioriteres. I takt med at landsholdsløberne bliver ældre og for mange bliver færdiguddannet og måske stifter familie, skifter disse prioriteringer. For enkelte bliver forhindringer som langvarige skader og sygdom desværre en uønsket stopklods for landsholdsdrømmene.

Selvom landsholdet ønsker at fastholde løberne så længe som muligt, så kommer alle landsholdskarrierer helt naturligt til et stop på et tidspunkt.

I stedet for at begræde når løbere stopper på landsholdet, så ønsker landsholdet at hylde de landsholdsløbere der igennem en lang årrække har bidraget til de danske landshold og til dansk orientering generelt. Landsholdsløbere der over mange år har præget toppen af dansk og international orientering, og ikke mindst bidraget til at styrke landsholdene og de danske klubber de har repræsenteret.

Et landsholdsstop betyder heldigvis ikke at løbernes engagement i orienteringssporten forsvinder. Glæden ved at dyrke orientering som landsholdsløberne bl.a. har bygget op gennem deres lange elitekarriere varer ofte resten af livet, og det kommer resten af orienteringsdanmark til at nyde godt af. Om det er som supermotionist eller frivillig i klubber eller kredse, eller en god kombination, må tiden vise.

Landsholdet og Eliteudvalget vil i forbindelse med præmieoverrækkelsen til Danish Spring Langdistancen lørdag d. 28. marts hylde de fem nu tidligere landsholdsløbere.

Her følger en kort opsummering af de 5 landsholdsløberes tid på det danske landshold:

Amanda Falck Weber (Tisvilde Hegn OK)

Amanda debuterede i mesterskabssammenhæng til EYOC i 2011, hvor hun som 15-årig viste prøver på sit store talent ved at tage sølv på langdistancen. To år senere var hun med til JWOC for første gang ud af fire gange, og fik sin seniordebut som førsteårs senior til VM og World Cup i 2017, hvor hun imponerede med en 25.plads på VM-sprinten i Estland. Karrierens højdepunkt kom til VM året efter i Letland, hvor Amanda løb en strålende 1.tur på sprintstafetten, hvor det danske hold efter en fantastisk sidstetur af Maja Alm endte med at tage bronze. Få dage senere var Amanda med på damestafetholdet, der blev nr. 6. I efteråret 2018 lavede Amanda sit bedste individuelle resultat ved at blive nr. 10 på en World Cup KO-sprint.

I årene efter sled Amanda med langvarige skadesproblemer, men blev ved at kæmpe for at komme tilbage. I 2022 var Amanda endelig tilbage i landsholdsdragten i mesterskabssammenhæng igen, og i 2023 viste hun igen tegn på sit store potentiale ved at blive nr. 26 på EM-sprinten i Italien, på trods af en krop der ikke fungerede 100%. I 2024 fik Amanda således konstateret en kronisk stofskiftesygdom, og på trods af tålmodigt at have prøvet at få træningen og satsningen til at fungere på trods af sygdommen, har det ikke kunnet lade sig gøre. Ved siden af sin landsholdskarriere er Amanda blevet uddannet arkitekt. Med fuldtidsjob og en krop, der ikke fungerer som ønsket, har Amanda i 2025 for alvor valgt at ændre sine prioriteringer og rette sit fokus mod andre ting i livet.

Line Cederberg (Tisvilde Hegn OK)

Line debuterede til JWOC i 2016 og blev til JWOC året efter nr. 14 på mellemdistancen og var med på stafetholdet der blev nr. 5. Som førsteårs senior i 2018 fik Line sin seniordebut til World Cup og var med på det danske VM-hold i 2019 i Norge, hvor hun blev nr. 34 på langdistancen. I 2021 kom Lines gennembrud på seniorniveau, da hun på den krævende mellemdistance til VM i Tjekkiet blev nr. 13 og få dage senere løb en glimrende førstetur på stafetten og var inde som nr. 5. Til VM i Schweiz i 2023 var Line med på stafetholdet der blev nr. 6.

Sidste år rundede Line sin landsholdskarriere af med igen at vise hvor dygtig hun er ved at blive nr. 9 på en krævende mellemdistance til World Cup på Idre Fjäll i Sverige, og hun blev få uger efter nr. 21 på VM-mellemdistancen i Finland.

Småskvanker og et fuldtidsjob har gjort at Line synes det ikke er realistisk at kunne løfte sit niveau yderligere, som er det der driver hende, og motivationen for mere landsholdssatsning er der ikke på nuværende tidspunkt.

Caroline Gjøtterup (Faaborg OK)

Caroline fik sin internationale debut som sidste års junior til JWOC i 2015 i Norge, og sin World Cup debut året efter som første års senior.

I 2017 fik Caroline sin VM-debut til VM i Estland, hvor hun blev nr. 36 på sprinten, men det var året efter hvor Caroline for alvor slog igennem til VM i Letland, hvor hun på en svær mellemdistance holdt hovedet kold og blev belønnet med en flot 13.plads. Få dage senere blev hun nr. 6 på VM-stafetten med Amanda Falck Weber og Maja Alm. Caroline deltog også på det danske VM-hold til VM i Norge i 2019.

I 2022 kæmpede Caroline sig i første omgang til at blive udtaget til det danske hold til VM på hjemmebane i Danmark, og tangerede karrierebedste ved at blive nr. 13 på VM-sprinten i Vejle.

I 2024 blev Caroline mor til Aksel og i 2025 knoklede hun for at blive klar til comeback frem mod VM i Finland med både job og som mor, men en hård omgang kyssesyge gjorde at resten af sæsonen desværre ikke blev til noget.

I 2026 er motivationen for at gøre hvad der kræves for at komme tilbage på samme høje niveau som tidligere, der ikke mere, og andre prioriteringer er forståeligt nok blevet vigtigere for Caroline.

Nicoline Friberg Klysner (FIF Hillerød OK)

Nicoline debuterede til EYOC i 2010 med en flot 6.plads på sprinten. Året efter var hun for første gang med til JWOC som hun deltog 4 gange på. På sprinten til JWOC i Tjekkiet i 2013 vandt Nicoline en flot sølvmedalje, som var det bedste JWOC-resultat for hende. Som sidste års junior i 2014 blev Nicoline nr. 6 på JWOC sprinten og fik også chancen på en World Cup runde i Finland.

Efter et par år væk fra satsning, bl.a. med en korsbåndsskade gjorde Nicoline i 2019 comeback i landsholdsdragten til World Cup, og igen i 2021 på World Cup niveau. I 2022 var Nicoline kommet i rigtig god form og blev udtaget til VM i Danmark på Sprintstafet og KO-sprint, og løb en god første tur på det danske sprintstafethold i Kolding, hvor holdet endte på 5.pladsen kun 8 sekunder fra medalje. To dage senere endte Nicoline på 19.pladsen på KO-sprinten.

Året efter blev Nicoline udtaget til sit første skov-VM i Schweiz, hvor hun blev nr. 32 på mellemdistancen.

De seneste par år har Nicoline igen været udfordret med skader, som har gjort at hun ikke har kunnet træne som hun gerne ville, og i 2026 har Nicoline valgt ikke at satse landshold længere.  

Marius Thrane Ødum (OK Øst Birkerød)

Marius debuterede til JWOC i Sverige i 2008 som 16-årig. Under hans år som junior løb han sig til 4 Junior-VM-medaljer og 5 Junior-EM-medaljer, vandt O-ringen, og var fra 2010 en del af den kerne af unge løbere i IFK Göteborg, som bidrog til klubbens dominans i stafetsammenhæng i det forrige årti.

Som førsteårs senior i 2013 etablerede Marius sig oppe i verdenseliten og var både i og omkring top 10 ved flere af de første World Cup-afdelinger. Det der så ud til at blive en lovende orienteringskarriere, blev der desværre sat et brat stop for kort inden VM i Finland i 2013, da Marius blev ramt af langtidssygdom, der gjorde ham ude af stand til at være fysisk aktiv i flere år.

I 2017 gjorde Marius kortvarigt comeback i landsholdsdragten og vandt 10mila med IFK Göteborg, men tog igen en langvarig pause fra landsholdet, stadig som følge af tidligere helbredsudfordringer.

I 2023 gjorde Marius igen comeback under VM i Schweiz. På mellemdistancekvalifikationen viste Marius sit høje niveau ved at blive nr. 4, men under finalen udgik han desværre som følge af varmen. På stafetten dagen efter løb Marius 2. tur, og mange vil sikkert huske, at Marius kollapsede i varmen på den sidste sløjfe og blev indlagt på hospitalet.

Marius’ landsholdstid blev passende afrundet sidste sommer med VM tilbage i Finland, 12 år efter hans sygdom satte en stopper for deltagelsen dengang. Her blev det til flere fine løb, hvor højdepunktet blev den afsluttende stafet, hvor han sammen med Linus Agervig Kristiansson og Jacob Steinthal løb ind til en 6. plads, det bedste resultat på en VM-herrestafet siden 2012.

Arbejde og nye forhold i livet har gjort, at Marius har valgt at rette sit fokus mod andre ting.